Et papirtyndt økonomisk grundlag

For det første kommer top-topskatten til at indbringe forsvindende få penge i statskassen.

Beregninger estimerer, at provenuet fra top-topskatten kun vil være på 0,7 mia. kr. om året, hvilket er en dråbe i havet ud af statens årlige budget på mere end 1.210 mia. kr.

Statens indtægter fra top-topskatten kommer altså kun til at udgøre 0,06 pct. af Danmarks årlige skattegrundlag.

Det er det halve på afgiften for ledningsført vand, som der næppe er mange, der havde hørt om.

Hertil kommer også, at ud af de 8.600 danskere, der vil blive ramt af topskatten, vil ca. 3.800 af dem kunne styre udenom.

Det skyldes, at en stor del af de mest produktive danskere er såkaldte hovedaktionærer eller selvstændige, hvorfor de fuldstændig lovligt kan vælge at få deres indtægt udbetalt som udbytte i stedet for som løn.

Da skattesatsen på udbytte er lavere end på de højeste indtægter, vil staten altså få et lavere provenu.

I tillæg hertil er det også værd at bemærke, at hele 98 ud af de 100 rigeste danskere på den måde kan slippe for skatten på fuldstændig lovlig vis.

Foruden at sende næsten ingen penge i statskassen, er top-topskatten altså også et juridisk makværk.

Endda i en sådan grad at det har fået selv Enhedslistens frontfigur, Pelle Dragsted – der jo ellers ikke ligefrem plejer at være modstander af høje skattesatser – til at kritisere top-topskatten.