Folketingsmedlem

Steffen Frølund

Skatteordfører
Klimaordfører
Forsyningsordfører

Scroll for mere

Derfor er jeg liberal

Politik gjort rigtigt, er usynlig og downstream fra teknologi og kultur. Men det er det ikke for tiden. Det er ét af mine mål for min tid i politik: At være med til at skubbe politik nedad i vigtighed igen.

Staten skal simpelthen fylde langt mindre – og når den gør det, så gør det heller ikke så meget hvis de forkerte har kontrollen med det. Man skal nemlig aldrig give de bedste mere magt end man kan tåle de værste får.

Tidsånd, og de rammer som flytter vores samfund, udspringer forskellige steder fra. Kultur, videnskab, teknologi er de væsentligste kilder. Det er nogles erklærede mål at politik også skal være sådan en kilde. Det synes jeg ikke. Kultur, videnskab og teknologi kendetegnes ved at være progressive i deres natur. Det er politik som udgangspunkt ikke. Politik bør derfor være i baggrunden. Politik bør tilpasse sig samfundets udvikling – politik bør ikke diktere og begrænse fremdriften. Det ender altid i pick-the-winners, forbud, smagsdommeri og stiller en unødvendig konflikt op.

Jeg går derfor ind for et meget mindre statsligt omfang, meget mindre statsligt indblanding i dit liv, frihandel, frie fællesskaber, decentralisering, markedskræfterne og at fremtiden er bedre end fortiden. Det jeg kan love dig er, at du med mig som dit folketingsmedlem, vil få en som passer på din frihed.

Udvalgsposter og ordførerskaber

Ordførerskaber
Forsyningsordfører
Klimaordfører
Skatteordfører

Udvalgsposter
Skatteudvalget (SAU)
Erhvervsudvalget (ERU) – Næstformand
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget (KEF)
Udvalget vedrørende Det Etiske Råd (UER)
Boligudvalget – 2. ordfører

Afspil video

Om Steffen W. Frølund

Steffen W. Frølund er valgt for Liberal Alliance i Nordsjællands Storkreds. Han blev født på Frederiksberg i 1984. Han har boet i Kuwait som lille og er opvokset på den københavnske Vestegn. Steffen W. Frølund bor i dag i Trørød med sin kone og to børn. Steffen er valgt ind i Nordsjællands Storkreds.

Uddannelse og karriere

Steffen har en kandidatgrad i Management of Innovation & Business Development fra Copenhagen Business School, som han tog fra 2009 til 2011. Han er sproglig student fra Solrød Gymnasium hvor han gik indtil 2003.

Steffen har været involveret i den danske startup-scene på kryds og tværs i mange år – han har både stiftet og investeret i en perlerække af startups. De sidste 2,5 år har Steffen W. Frølund været CMO for den børsnoterede grønne delebilsvirksomhed GreenMobility. I sin fritid investerer Steffen, gennem sit investeringsselskab – Likeminded – i lovende opstartsvirksomheder, og hjælper til med deres videre udvikling. Steffen W. Frølund har siddet i bestyrelser, været advisory-board medlem, tjent i vurderingskomitéer og siddet i ledelsen af efterhånden mange selskaber.

Dette har bl.a. ført til at han er blevet udnævnt til Berlingske Talent100, M-List x2 gange og været nomineret til årets danske ”Founder of the Year” i 2016. Ved siden af dette har Steffen skrevet debatindlæg, haft en fast klumme på Finans.dk, været i TV i Debatten og ikke mindst ført en liberal twitter-profil hen over mange år med en stor følgerskare.