Henrik Dahl
Om Henrik Dahl
Henrik Dahl er medlem af Europa-Parlamentet for Liberal Alliance. Han er søn af sognepræsten Paul Dahl og lektoren Inger Marie Dahl, opvokset i Skærbæk og har tre børn. Henrik er uddannet sprogofficer i russisk, kandidat i sociologi fra Københavns Universitet samt indehaver af en mastergrad fra University of Pennsylvania. Senere blev han ph.d. fra CBS.
Før han gik ind i politik, havde Henrik en lang karriere som bl.a. forsker, forfatter og iværksætter. Han var bl.a. adjungeret professor ved CBS fra 2003, medstifter af virksomheden Advice Analyse, livsstilsekspert i diverse programmer fra Danmarks Radio og forfatter til anerkendte bøger som “Hvis din nabo var en bil” og “Den usynlige verden”.
Henrik blev senere medlem af Liberal Alliance og stillede op som folketingskandidat i 2014. Ved folketingsvalget i 2015 blev han valgt i Sydjyllands storkreds og blev genvalgt ved folketingsvalgene i 2019 og 2022.
I 2024 stillede han op som kandidat til Europa-Parlamentet, og blev valgt som Liberal Alliances første medlem af Europa-Parlamentet nogensinde. I Europa-Parlamentet er Henrik medlem af EPP-gruppen, som er den største og ældste gruppe dernede. Henrik er desuden medlem af udvalget om det indre marked og forbrugerbeskyttelse samt udvalget om beskæftigelse og sociale anliggender.
Han er desuden bidragsyder til den offentlige debat på en lang række medier.
Pressehenvendelser skal ske til:
Morten Møller Sørensen
mortenmoller.sorensen@europarl.europa.eu
+45 3020 0629
Læs Henriks
seneste indlæg.
Bliv opdateret på Henrik Dahls og Liberal Alliances EU-politik ved at læse hans seneste skriverier.