Velfærd.
En mere værdig velfærd.

Danskerne oplever, at deres velfærd bliver dyrere år for år, men de oplever ikke, at den bliver bedre. Det er på tide at sadle om.

Danmark beskrives ofte som et velfærdssamfund. Det betyder, at vi har valgt at indrette samfundet på en måde, så alle danskere kan modtage offentlig sygehjælp, pleje, undervisning og anden velfærd uden egenbetaling. Denne offentlige velfærd finansieres via vores meget høje skatter, hvorfor det danske skattetryk er blandt de højeste i verden.

Men bare fordi vi bruger mange penge på velfærd betyder det ikke, at kvaliteten af vores velfærd er i top. Bl.a. kan ældre, som benytter den kommunale hjemmepleje, kun regne med ét enkelt bad om ugen. Og medarbejderne i velfærdssektoren bruger en stor del af deres tid på bureaukrati og kontrol, så de ikke i samme grad kan være ”varme hænder” for borgerne.

Velfærdssektoren er også kendetegnet ved at have meget lidt konkurrence sammenlignet med resten af økonomien. Mange steder har det offentlige monopol på at levere velfærd, og det er ofte svært for private udbydere at få foden ind.

De mange offentlige velfærdsmonopoler og den minimale konkurrence på velfærdsområdet betyder, at velfærden i Danmark er meget dyr og har for lav kvalitet. Uden konkurrence er der ikke nok incitament til at forbedre sig som velfærdsudbyder. Gode udbydere bliver ikke belønnet ekstra, og dårlige udbydere bliver ikke skrottet, medmindre politikerne beslutter det.

Det skal vi have lavet om på. Der skal være langt mere konkurrence og udlicitering i ældreplejen og på andre velfærdsområder, så vi kan få et marked for velfærdsydelser, hvor private udbydere kan komme ind. Hermed vil borgerne kunne tilvælge de bedste udbydere, mens dårlige udbydere til gengæld skal kunne gå konkurs.

Desuden skal vi have langt mere frit valg i velfærden. Pengene skal følge borgeren, og den enkelte skal selv have mulighed for at vælge mellem forskellige velfærdstilbud – uanset om de er offentlige eller private – frem for at politikerne bestemmer hvilken service, man skal modtage. Borgerne er forskellige og har forskellige behov, og det bør afspejle sig i mere frit valg i velfærden.

Borgerne skal også have bedre mulighed for at spare op til at købe velfærdstilbud, når de får brug for det. Fordi befolkningen bliver ældre, er der i fremtiden flere, der vil få brug for pleje og andre velfærdsydelser.

Det er Liberal Alliances velfærdspolitik, at man skal kunne oprette en velfærdskonto, som man kan lægge op til 500 kr. i pr. måned til favorable skattebetingelser. Det vil give bedre mulighed for at købe ekstra velfærd, hvis man ønsker det. Vælger man at bruge pengene på tilkøb af velfærdsydelser, vil udbetalingen være skattefri, ellers kan man få dem udbetalt som en almindelige ratepension, som beskattes som sådan. På den måde får borgerne mere frihed og ansvar – dem, der regner med at skulle få brug for meget velfærd kan spare mere op, og dem, der hellere vil bruge penge på andre ting, skal ikke tvinges til noget som helst.

Vi vil også give danskerne bedre mulighed for at spare op til pension. Derfor foreslår vi at lave en Fripension, hvor man kan indbetale op til 675 kr. pr. måned – uden at skulle betale noget skat. På den måde vil flere danskere kunne gå på tidlig pension, hvis de ønsker det, og der vil være langt større incitament til at spare op til alderdommen, når man ikke straffes på skattebilletten.

I “Den Liberale Hule” bedømmer de liberale løver et politisk pitch. Denne gang handler det om et ultra-dyrt velfærdssystem. Se med herunder: