Barsel.
Staten skal ud af børneværelset.

Barsel, eller barselsorlov, er en periode, hvor man som forælder har mulighed for at være hjemme med sit barn og modtage barselsdagpenge frem for at være på arbejdsmarkedet. Før selve fødslen har gravide kvinder ret til fire ugers orlov før fødslen, og efter de har født har de ret til 14 ugers barselsorlov. I 2022 kan man som udgangspunkt modtage 4.465 kr. om måneden i barselsdagpenge.

Fædre har også ret til barselsdagpenge de første to uger efter fødslen (den såkaldte ”fædreorlov”). Efter de første 14 ugers barselsorlov har hver af forældrene ret til at holde forældreorlov i maksimalt 32 uger. Og de har tilsammen ret til dagpenge i 32 uger.

I efteråret 2021 indgik de røde partier og Venstre en politisk aftale om øremærket barselsorlov, som gælder fra august 2022. Aftalen indebærer bl.a., at begge forældre udover de to ugers øremærket barselsorlov, som gælder i dag, får ni ugers øremærket barsel hver. Denne ordning er lavet for at få fædre til at tage en større del af barslen, da det ses som et problem, at langt størstedelen af barslen i dag tages af mødrene.

Liberal Alliance stemte imod den politiske aftale om øremærket barselsorlov. For vi mener ikke, at staten, EU eller et andet politisk organ skal blande sig i, hvordan familier vælger at indrette deres barsel. Noget så intimt og nært som barsel er ganske enkelt en privatsag, og politikere skal ikke agere samfundsingeniører og detailstyre danskernes privatliv, men tværtimod blande sig så lidt som muligt.

Derfor foreslår vi, som led i vores socialpolitik, at fjerne al øremærkning – både for mor og far – så folk helt selv kan bestemme, hvordan de vil holde barslen. Det giver mest muligt frihed til den enkelte familie og dermed de bedste betingelser for god opvækst for barnet.

Med øremærkning tager vi derimod ikke højde for, at familier er forskellige. Hvis den ene forælder fx ikke har mulighed for at tage barsel pga. sin jobsituation, bortfalder den øremærkede barselsperiode, og så får barnet mindre barsel samlet set. Den resultatlighed, som man efterstræber med barselsloven, kan altså gå ud over både familierne og det enkelte barn.

Hvis det at familier selv kan bestemme over barslen betyder, at mødrene fremover vil tage mere barsel end mænd, er det ikke et stort samfundsproblem, som politikere skal prøve at løse med tvang og detailstyring af voksne menneskers privatliv.

Det undergraver ikke ligestillingen, at kvinder tjener lidt mindre end mænd pga. længere barsel, hvis de selv vælger at prioritere familieliv frem for at tjene lidt flere penge. For ligestilling betyder ikke, at mænd og kvinder tjener præcist lige meget, har de samme karriereforløb eller tager præcis den mængde barsel, som politikerne synes, de skal tage. Ligestilling handler derimod om lige muligheder og rettigheder for alle borgere uanset køn.

Det er derfor et plus for både mødre, fædre og familier, hvis der skabes mere frihed og lige rettigheder ift. barsel. Familier, hvor faren ønsker at tage det meste af barslen, kan få mulighed for det. Og mødre, der ønsker at tage langt størstedelen af barslen, kan få mulighed for det. Folk har forskellige prioriteter, og det skal der være tolerance for i et frit samfund.