Afskaf top-topskatten, sænk topskatten og afskaf mellemskatten.
Flid skal ikke straffes.

Overstiger din årlige indkomst et bestemt beløb – også kaldet topskattegrænsen – skal du betale topskat. I 2025 bliver du beskattet yderligere 15 % af den del af din indtægt, der overstiger topskattegrænsen. I 2025 er topskattegrænsen 611.800 kroner efter am-bidrag.

Topskatten har dermed som konsekvens, at de, der har høje indkomster, betaler en højere andel af deres indkomst til det offentlige. Det betyder dels, at der kommer flere penge i statskassen. Men det betyder også, at det i mindre grad kan betale sig at arbejde ekstra, når man er røget over topskattegrænsen, da man kun kan beholde en mindre del af sin indkomst.

Bund- og topskat udgør sammen med mellem- og top-topskat det, der kaldes et progressivt skattesystem, hvor skatteprocenten afhænger af indkomstens størrelse. Det vil sige, at jo større skattegrundlaget er, jo mere betaler man i skat. På den måde betales der mere skat af den sidste krone end af den første.

Topskattegrænsen ændrer sig fra år til år.

Når din indkomst overstiger topskattegrænsen, skal du betale 15 % ekstra i skat. I 2025 betales topskat af den del af din personlige indkomst, der overstiger 611.800 efter am-bidrag. Det svarer til 665.000kr. før am-bidrag.

Topskat betales af den del af din årlige indkomst, der overstiger beløbsgrænsen. I 2023 må du tjene 568.900 kroner efter AM-bidrag, før du skal betale topskat.

Eksempel: Hvis du eksempelvis tjener 700.000kroner om året efter am-bidrag, overstiger du grænsen med 88.200 kroner. Det vil sige, at du skal betale 15 % ekstra i skat af de 88.200 kroner. Det svarer til en ekstraskat på 13.230 kr.

De resterende 611.800 beskattes på helt almindelig vis, altså med bundskat, kommuneskat og eventuelt kirkeskat. Det overstigende beløb på 88.200 kroner – og kun det overstigende beløb – pålægges derfor topskat oven i den almindelige indkomstskat, mens de resterende 611.800 kroner beskattes som normal indkomst.

Det har altid været Liberal Alliances politik, at hårdt arbejde og flid ikke skal straffes. Derfor har vi ofte sagt, at vi ønsker at fjerne topskatten. Det ønsker vi stadig på sigt.
SVM-regeringen formåede at gøre skattesystemet endnu mere kompliceret, da de delte topskatten op i to, indførte en ny mellemskat og top-topskatten. Det skal vi have ryddet op i først.

Derfor er det Liberal Alliances politik at afskaffe top-top-skatten,sænke den almindelige topskat og afskaffe mellemskatten. Dels fordi, disse skatter er en unødig straf på de mennesker, der vha. hårdt arbejde og initiativ kommer over topskattegrænsen. Og dels fordi de giver danskerne mindre incitament til at tage et højproduktivt arbejde eller lægge nogle ekstra timer på jobbet, som ellers ville komme hele samfundet til gavn.

Ifølge Finansministeriet vil statskassen tabe ca. 6,6 mia. kr. ved at afskaffe top-topskatten, sænke topskatten og afskaffe mellemskattennår man tager højde for tilbageløb samt det større incitament til at arbejde. Det svarer til under 1 % af de årlige, offentlige udgifter og vil altså ikke betyde en stor forringelse af den offentlige sektor.

En afskaffelse af topskatten vil heller ikke øge uligheden markant. Danmark er i forvejen det 7. mest lige samfund i verden, og selv hvis man afskaffede topskatten helt, ville vi ifølge CEPOS stadig være det 8. mest lige samfund i verden. Hvis alle i samfundet bliver rigere af, at vi afskaffer topskatten, er vi også nødt til at kunne rumme, at uligheden stiger en smule i et af verdens mest lige samfund.

Indtil vi på Christiansborg får held med at afskaffe topskatten, er der flere ting du selv kan gøre for at betale så lidt topskat som muligt.

Hvis du f.eks. er iværksætter og er ejer af en enkeltmandsvirksomhed eller et interessentskab, kan du potentielt undgå at betale topskat ved at blive omfattet af virksomhedsordningen – også kaldet virksomhedsskatteordningen eller VSO.

I personligt ejede virksomheder, hvor alt overskud som udgangspunkt beskattes personligt, er der flere fordele ved at være omfattet af virksomhedsordningen. Som udgangspunkt beskattes overskuddet i enkeltmandsvirksomheder som personlig indkomst, men ved at investere penge i virksomheden i form af opsparing, kan dele af indkomsten registreres som selskabsskat i stedet for personskat.

Ordningen gør det derfor muligt at flytte indkomst i virksomheden fra et godt regnskabsår til et mindre godt. Ved at spare pengene fra de gode regnskabsår op til senere regnskabsår, kan du mindske indkomsten i de gode år og dermed undgå at betale topskat.

Hvis din årlige indkomst befinder sig tæt på topskattegrænsen, kan en måde være at indbetale flere penge til din rate- eller livspension.

Udover en større afkast og en højere pensionsudbetaling, kan du også få et højere skattefradrag. Det beløb, du indbetaler til din pensionsordning, vil ikke blive medregnet i din årlige indkomst. På den måde kan du nedbringe din indkomst og reducere din topskat.

I 2023 kan du maksimalt indbetale 60.900 kr. årligt til din ratepensionsordning årligt med fradragsret. Du kan herudover indbetale op til 56.100 kr. om året med fradragsret til en livrente som privatperson. Herudover kan din arbejdsgiver indbetale til din livrente uden grænse for fradraget. Ved at bruge mulighederne i pensionssystemet kan mange begrænse sin topskat betydeligt.

Oprindeligt beror princippet om topskat på, at dem, der tjener mest, skal bidrage mere til den danske velfærdsstat. Men Danmark har et af de højeste skattetryk i verden, og vi mener ikke, at dem der bidrager mest, skal straffes for det ved at betale mere.

Derfor ønsker LA på sigt helt at fjerne topskatten. Med vores seneste økonomiske plan kommer vi ca. halvdelen af vejen på kun fire år.

Da topskatten rammer folk med høje indkomster reducerer den den økonomiske ulighed i samfundet – men kun meget lidt. Hvis vi sænker topskatten, vil vi fortsat være et af de mest lige samfund i verden. Vi vil dog også være markant rigere og belønne folk for at arbejde ekstra frem for at straffe flid og initiativ.

Hvis din årlige indkomst er mere end 611.800 kroner efter arbejdsmarkedsbidrag, skal du betale topskat. Det svarer til, at du på månedsbasis skal tjene mere end 50.983 kroner før arbejdsmarkedsbidrag.

Da topskatten blev indført i 1994, var beløbsgrænsen på 234.900 kroner om året. Heldigvis er beløbet gradvist steget siden da, og fra 2020 til 2025 steg det fra 531.000 kroner til 611.800 kroner. Både røde og blå regeringer har været med til at hæve grænsen.

Ifølge Skatteministeriet var der i 2023 570.000 topskatteydere i Danmark. Derfor er det virkelighedsfjernt, når politikere på venstrefløjen hævder, at det kun er de rige, som betaler topskat.

Med variation fra kommune spænder trækprocenten i 2025 mellem 37 % for de laveste indkomster og op til 52,07 % for de højeste. Oveni den laveste skattesats på 37 % kan du afhængigt af din indkomst risikere at betale 7,5 % ekstra i mellemskat, 15 % ekstra i topskat og 20 % ekstra i top-top-skat. Mellemskat er et ord, SVM-regeringen opfandt, så de kunne dele den eksisterende topskat op i to for så at halvere den ene og indføre en ny oveni. Lægger man det hele sammen får vi en marginalskat – altså skatten på den sidst tjente krone for de højeste indkomster – på svimlende 60,5 %.

.Selvom der er flere ting du kan gøre, for at undgå at betale top- og top-topskat, så mener vi ikke, at man skal betale over 60 % af sin løn i skatter til staten. Oveni dét beløb kommer der også alt det, man betaler i moms og ikke mindst afgifter på alt fra selv grøn strøm til luften i softice. Og derfor skal vi rydde op i vores skattesystem.