Skattepolitik.
Sænk det tårnhøje skattetryk.

Efter tre år med over 42 skattestigninger, der har gjort næsten alle danskere fattigere for at gøre staten rigere, trænger danskernes privatøkonomi til en anden kurs, hvor vi sænker skatter og afgifter i stedet for hele tiden at hæve dem.

I Danmark har vi et af verdens højeste skattetryk. Vi har en række skatter som bundskat, topskat, kommuneskat, kapitalskat, boligskat, selskabsskat, arbejdsmarkedsbidrag og registreringsafgift. Disse skatter har til formål at finansiere den offentlige sektor. De høje danske skatter betyder tilsammen, at vi i Danmark har det 7. højeste skattetryk i hele OECD. Det betyder, at 41,9 % af alt, der bliver tjent i Danmark, opkræves i skat.

Vi har desuden et progressivt skattesystem. Det betyder, at dem, der tjener meget, skal betale en højere skatteprocent end dem, der tjener mindre. Det sker blandt andet med topskatten, som rammer dem, der tjener over ca. 568.900 kr. om året efter før AM-bidrag. Alt, man tjener over denne topskattegrænse, pålægges en ekstra skat på 15 %.

Skattetrykket er nu blevet så højt, at det er til skade for både den enkelte borger og hele samfundet. De høje skatter mindsker danskernes frihed, fordi man kun må beholde en meget lille del af sin indkomst. Det betyder færre penge til forbrug, ferie og fritid, fordi vi skal finansiere en offentlig sektor, der er blevet alt for stor og ineffektiv.

Det er ikke blot skadeligt for danskernes frihed, men også uretfærdigt, fordi vi straffer folk for at arbejde, investere og gøre en ekstra indsats, samtidig med at hundredtusindvis af raske danskere ikke vil arbejde. Derfor betyder den høje skat, at det i mindre grad kan betale sig at arbejde, og forskellen mellem at være på offentlig forsørgelse og have et arbejde er for mange mennesker så lille, at de nægter at tage et job.

Det tårnhøje skattetryk er også til skade for samfundsøkonomien, da det betyder, at flere ikke vil arbejde, fordi det i mindre grad kan betale sig at arbejde, når ens indkomst bliver beskattet så hårdt.

Færre i arbejde betyder, at der er færre, der bidrager til økonomien og gør, at virksomheder nu står og mangler arbejdskraft, men ikke kan finde den, selvom vi stadig har mange danskere på mere eller mindre permanent offentlig forsørgelse.

Den høje aktieskat hæmmer investeringer og gør, at flere succesvirksomheder flytter ud af Danmark i stedet for at blive og skabe arbejdspladser her. Det gør både vores samfund fattigere og mindre innovativt.

For at modvirke de negative konsekvenser af det høje skattetryk, skal vi sænke skatten – markant. Vi mener i Liberal Alliance, at borgerne skal kunne forsørge sig selv, før de skal forsørge staten.

Vores skattepolitik er klokkeklar. Ligeledes er vores plan for, hvordan vi vil sikre lavere skat i Danmark. Vi vil sikre flere penge til borgeren og dermed mere frihed til alle. At ingen skal betale skat af de første 7.000 kr. de tjener om måneden. 84.000 skattefrie kr. om året vil frigive flere penge til den enkelte borger og familie, som de kan bruge på sig selv i stedet for at skulle finansiere staten.

Det er både retfærdigt og godt for samfundsøkonomien.

I dag betaler en topskatteyder ca. 56 % i marginalskat. Det betyder fx, at en læge som bliver kaldt på ekstravagt kun får lov at beholde 44 % af den løn, som tjenes på ekstravagten. Det synes vi er både urimeligt og uklogt. Som samfund nyder vi gavn af, at folk giver den en ekstra skalle. Det bør ikke udløse en strafskat på over 55 %.

I LA’s 2035-plan foreslår vi, at få max 40 % i skat ved at fjerne topskatten og fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget.

Et markant lavere skattetryk vil være til gavn for borgerne og det danske samfund. Det vil give mere frihed og skabe mere økonomisk dynamik, så vi alle sammen bliver rigere. Det er både retfærdigt, ambitiøst og gavnligt for vores økonomi.