Skattepolitik.
Sænk det tårnhøje skattetryk.

Efter to regeringer med Mette Frederiksen i spidsen, der har gjort næsten alle danskere fattigere for at gøre staten rigere, trænger danskernes privatøkonomi til en anden kurs, hvor vi sænker skatter og afgifter i stedet for hele tiden at hæve dem.

I Danmark har vi et af verdens højeste skattetryk. Vi har en række skatter som bundskat, mellemskat, topskat og top-topskat, kommuneskat, kapitalskat, boligskat, selskabsskat, arbejdsmarkedsbidrag og registreringsafgift. Disse skatter har til formål at finansiere den offentlige sektor. De høje danske skatter betyder tilsammen, at vi i Danmark har det 7. højeste skattetryk i hele OECD. Det betyder, at 43,4 % (OECD) af alt, der bliver tjent i Danmark, opkræves i skat.

Vi har desuden et progressivt skattesystem. Det betyder, at dem, der tjener meget, skal betale en højere skatteprocent end dem, der tjener mindre. Med variation fra kommune spænder trækprocenten i 2025 mellem 37 % for de laveste indkomster og op til 52,07 % for de højeste. Oveni den laveste skattesats på 37 % kan du afhængigt af din indkomst risikere at betale 7,5 % ekstra i mellemskat, 15 % ekstra i topskat og 20 % ekstra i top-top-skat.

Mellemskat er et ord, SVM-regeringen opfandt, så de kunne dele den eksisterende topskat op i to for så at halvere den ene og indføre en ny oveni. Lægger man det hele sammen får vi en marginalskat – altså skatten på den sidst tjente krone for de højeste indkomster – på svimlende 60,5 %.

Er du også forvirret? Det forstår vi godt. Vores klare holdning er, at skatten i Danmark er for høj og systemet for indviklet.

Skattetrykket er nu blevet så højt, at det er til skade for både den enkelte borger og hele samfundet. De høje skatter mindsker danskernes frihed, fordi man kun må beholde en meget lille del af sin indkomst. Det betyder færre penge til forbrug, ferie og fritid, fordi vi skal finansiere en offentlig sektor, der er blevet alt for stor og ineffektiv.

Det er ikke blot skadeligt for danskernes frihed, men også uretfærdigt, fordi vi straffer folk for at arbejde, investere og gøre en ekstra indsats, samtidig med at hundredtusindvis af raske danskere ikke vil arbejde. Derfor betyder den høje skat, at det i mindre grad kan betale sig at arbejde, og forskellen mellem at være på offentlig forsørgelse og have et arbejde er for mange mennesker så lille, at de nægter at tage et job.

Det tårnhøje skattetryk er også til skade for samfundsøkonomien, da det betyder, at flere ikke vil arbejde, fordi det i mindre grad kan betale sig at arbejde, når ens indkomst bliver beskattet så hårdt.

Færre i arbejde betyder, at der er færre, der bidrager til økonomien og gør, at virksomheder nu står og mangler arbejdskraft, men ikke kan finde den, selvom vi stadig har mange danskere på mere eller mindre permanent offentlig forsørgelse.

Den høje aktieskat hæmmer investeringer og gør, at flere succesvirksomheder flytter ud af Danmark i stedet for at blive og skabe arbejdspladser her. Det gør både vores samfund fattigere og mindre innovativt.

Liberal Alliance har længe ønsket en ensartet sats på aktie- og kapitalindkomst på 27 %. Med vores økonomiske plan når vi halvvejs i mål ved at bevare den lave sats på 27 % og sænke den høje sats til 34 %.

Vi foreslår også at sænke makssatsen for kapitalindkomst til 34 %, hvor den i dag er 42 % + kirkeskat.

For at modvirke de negative konsekvenser af det høje skattetryk, skal vi sænke skatten – markant. Vi mener i Liberal Alliance, at borgerne skal kunne forsørge sig selv, før de skal forsørge staten.

Vores skattepolitik er klokkeklar. Ligeledes er vores plan for, hvordan vi vil sikre lavere skat i Danmark i nær fremtid. Vi vil sikre flere penge til borgeren og dermed mere frihed til alle. At ingen skal betale skat af de første 5.000 kr. Ved at sænke skatten i bunden vil vi flytte godt og vel 20 mia. kr. fra statskassen tilbage i borgernes egne lommer.

Derved giver vores politik både de lavtlønnede og de højtlønnede 5.000 kr. om måneden, svarende til 60.000 kr. om året, som de kan bruge på at forsørge sig selv og deres familier i stedet for at forsørge staten.

Det er både retfærdigt og godt for samfundsøkonomien.

I dag betaler en toptopskatteyder ca. 60,5% i marginalskat.

Det betyder fx, at en læge, som bliver kaldt på ekstravagt kun får lov at beholde 39,5 % af den løn, som tjenes på ekstravagten. Det synes vi er både urimeligt og uklogt. Som samfund nyder vi gavn af, at folk giver den en ekstra skalle. Ifølge Berlingske rammer toptopskatten ikke kun direktører og læger, men også softwareudviklere, kunderådgivere, sælgere, ingeniører og revisorer.

Cirka halvdelen af toptopskatteyderne har lang videregående universitetsbaggrund, men skatten rammer hårdtarbejdende danskere med alle slags uddannelsesbaggrunde: 12 % af dem er erhvervsuddannede, f.eks. kokke, frisører eller håndværkere, 7 % har kun en studentereksamen og 5 % har kun afsluttet folkeskolen. Uanset hvem de er, har de knoklet og ofret for at skabe succeser for dem selv, deres familier, deres lokalsamfund og resten af Danmark. Det bør ikke udløse en strafskat på over 60 %.

I vores økonomiske plan vil vi sænke skatten i bunden, så de første 5.000 kr. er skattefri, sænke topskatten, afskaffe top-topskatten og hæve loftet over beskæftigelsesfradraget med 15.400 kr., så man beholder endnu flere af sine egne penge.

Samtidigt vil vi forenkle skattesystemet ved at fjerne jobfradraget, det ekstra pensionsfradrag og fradraget for faglige kontingenter.

Vores politik vil give ALLE i arbejde flere penge mellem hænderne. Det vil gavne sygeplejersken og soldaten ligesom det vil gavne kasseassistenten og koncerndirektøren.

Et markant lavere skattetryk vil give mere frihed og skabe mere økonomisk dynamik, så vi alle sammen bliver rigere. Det er både retfærdigt, ambitiøst og sundt for vores økonomi.