Ligestillingspolitik.
Lige muligheder og lighed for loven.

Ligestilling betyder, at alle myndige borgere i samfundet behandles som ligeværdige individer med lighed for loven. Det er derfor i modstrid med ligestilling, når nogen diskrimineres eller favoriseres på grund af deres køn, etnicitet, seksualitet eller andre gruppetilhørsforhold.

I Danmark har vi et mål om ligestilling og en Ligestillingslov, som skal sikre lige behandling af mænd og kvinder. Det er derfor strafbart, hvis f.eks. en chef diskriminerer mod ansatte pga. deres køn. Alle borgere skal også behandles ligeværdigt og efter samme proces i vores retssystem, så der ikke opstår uretfærdig forskelsbehandling.

Danmark er blandt verdens mest ligestillede lande. Ifølge FN’s Gender Inequality Index, som måler landes ligestillingsniveau, er Danmark det næstmest ligestillede land i verden, kun overgået af Schweiz. Mænd og kvinder i Danmark har derfor i høj grad lige muligheder, når det kommer til arbejde, familie, medbestemmelse m.m.

Desværre er Danmarks høje niveau af ligestilling truet fra flere steder, da politikere og andre forsøger at genindføre den forskelsbehandling, som vi tidligere har kæmpet hårdt for at komme af med.

F.eks. har Folketinget vedtaget måltal for, hvor mange kvinder der skal være i ledende stillinger i private danske virksomheder, fordi der ikke er lige så mange kvinder som mænd repræsenteret her. Tidligere regeringer har også forsøgt at indføre ”kvindekvoter” i bestyrelser, som de facto vil diskriminere mod mænd i visse brancher.

Til danske universiteter gives der ”kønsbonusser”, som belønner dem for f.eks. at ansætte en kvindelig professor frem for en mandlig – uafhængigt af, hvem der er den mest egnede til jobbet. Disse tiltag er udtryk for et mål om resultatlighed, hvor mænd og kvinder er repræsenteret lige meget på særligt udvalgte poster. Fordi disse tiltag er i modstrid med lige behandling uanset køn, udgør de en trussel mod ligestillingen.

Ifølge Liberal Alliances politik skal politikere ikke have en holdning til, hvor mange kvinder eller mænd der skal være i bestemte job. Mænd og kvinder har i gennemsnit forskellige interesser og vælger forskellige karrierer, og det mener vi er helt fint, så længe der er lige muligheder og ligebehandling for alle. Politikere skal ikke blande sig i folks frie valg og favorisere nogle grupper for at opnå resultatlighed.

Vi skal derfor afskaffe måltallene for kvinder i bestyrelser, da de er udtryk for en illiberal politik, som undergraver ligestilling. Vi skal heller ikke have måltal for kvinder i brancher som f.eks. håndværkerfaget, hvor der er flest mænd, eller måltal for mænd i kvindedominerede job som pædagog eller sygeplejerske. Mennesker har forskellige interesser og mål, og det skal der være plads til i et liberalt og tolerant samfund.

I stedet skal vi afskaffe al forskelsbehandling i det offentlige og forsøge at leve op til idealet om et ligestillet samfund, hvor alle behandles lige uanset deres køn, race eller andet. Alle skal være lige for loven, og vi skal have et meritokrati, hvor folk belønnes for deres evner og indsats frem for gruppetilhørsforhold.