Åndelig fattigdom.
Vi skal bekæmpe åndelig fattigdom med nytænkning.

Vi har i Danmark haft stor succes med at bekæmpe økonomisk fattigdom. Mange danskere forsørger sig selv og deres familie og bidrager til samfundet ved at arbejde. Og dem, der enten pga. uheld eller manglende vilje til at arbejde ikke har et job, modtager nogle af verdens højeste sociale ydelser.

Men der er en anden slags fattigdom, åndelig fattigdom, der plager det danske samfund. Den åndelige fattigdom ser vi på de mange mennesker, der har mistet troen på dem selv og ikke har været på arbejdsmarkedet i mange år. De er låst fast i et system af sociale ydelser og har ikke viljen til at få et job og skabe sig et bedre liv. Uden et job mister de også en vigtig del af deres identitet og får ikke mulighed for at føle, at de bidrager til det danske samfund.

Ifølge venstrefløjen er problemet ikke manglende vilje til at arbejde, men for få penge. De røde partier tror derfor, at vi giver folk en bedre tilværelse og får flere i job ved at give flere penge til folk, der ikke vil arbejde.

Men åndelig fattigdom stikker dybere og kan ikke bare løses med mere generøse ydelser. Åndelig fattigdom bunder i en manglende vilje til at arbejde og en apatisk tilgang til livet. Åndeligt fattige har mistet modet og gejsten, på trods af at de har en relativt høj levestandard og mange muligheder i det danske samfund.

Faktisk kan flere penge og endnu højere sociale ydelser, som de røde partier kæmper for, være med til at øge den åndelige fattigdom. For når de sociale ydelser bliver højere, bliver gevinsten ved at arbejde frem for at leve af ydelser mindre. Det kan i mindre grad betale sig at arbejde, når man kan få næsten lige så mange penge på passiv forsørgelse, som man kan få ud af at være i job.

Frem for at give endnu højere sociale ydelser, skal vi nytænke indsatsen mod arbejdsløshed for at komme åndelig fattigdom til livs.

Det er Liberal Alliances politik, at der skal være en mere mærkbar forskel på at gå fra kontanthjælp til at få et job. Derfor skal ingen beskattes af de første 7.000 kroner de tjener pr. måned. De i forvejen meget høje sociale ydelser skal også skæres ned, så forskellen på at forsørge sig selv og blive forsørget af det offentlige bliver større. Dermed vil arbejdsløse have større incitament til at få et job.

Den åndelige fattigdom forværres også af et rigidt system, der behandler Danmarks arbejdsløse med mistro og mistillid. Det tager gejsten og lysten fra arbejdsløse, som derfor risikerer at ende i åndelig fattigdom i stedet for at komme i arbejde. Vi skal af den grund ændre beskæftigelsessystemet, fjerne jobcentrene og i stedet opmuntre hinanden til at tage mere ansvar, belønne flid og inddrage civilsamfundet for at få flere ud af åndelig fattigdom.