Lavere skat i bunden.
Du fortjener at beholde nogle flere af dine egne penge.

Skattetrykket er blevet så højt i Danmark, at det er til skade for både den enkelte borger og samfundet. De høje skatter mindsker danskernes frihed, fordi man kun må beholde en lille del af sin indkomst. Det betyder færre penge til forbrug, ferie og fritid, fordi vi skal finansiere en offentlig sektor, der er blevet alt for stor og ineffektiv.

Det er ikke blot skadeligt for danskernes frihed, men også uretfærdigt, fordi vi straffer folk for at arbejde, investere og gøre en ekstra indsats samtidig med, at folk på overførselsindkomst får nogle af verdens mest generøse ydelser. Den høje skat betyder, at det i mindre grad kan betale sig at arbejde, og forskellen mellem at være på offentlig forsørgelse og have et arbejde er for mange mennesker så lille, at det stort set ikke kan betale sig at tage et job.

For Liberal Alliance er det vigtigt, at du kan forsørge dig selv og dine nærmeste, før du forsørger staten.

Derfor finder vi med vores seneste økonomiske plan finansiering til at sikre, at de første 5.000 om måneden er skattefrie. Det koster omkring 20 mia. kr. om året. På længere sigt ønsker vi at hæve det beløb yderligere.

Hvordan gør vi det?

I dag har langt de fleste mere end 5.000 kr. om måneden i fradrag. Men derudover skal man også betale arbejdsmarkedsbidrag, kirkeskat og kommuneskat.

Fordi beskæftigelsesfradraget bliver beregnet, før AM-bidraget bliver fratrækket, vil en person, der kun tjener 5.000 om måneden, betale 0 kr. i skat. Vi mener nemlig ikke, man skal forsørge andre, før man kan forsørge sig selv.

Skattepolitik.
Sænk det tårnhøje skattetryk.

Skat i Danmark

Efter to regeringer med Mette Frederiksen i spidsen, der har gjort næsten alle danskere fattigere for at gøre staten rigere, trænger danskernes privatøkonomi til en anden kurs, hvor vi sænker skatter og afgifter i stedet for hele tiden at hæve dem.

I Danmark har vi et af verdens højeste skattetryk. Vi har en række skatter som bundskat, mellemskat, topskat og top-topskat, kommuneskat, kapitalskat, boligskat, selskabsskat, arbejdsmarkedsbidrag og registreringsafgift. Disse skatter har til formål at finansiere den offentlige sektor. De høje danske skatter betyder tilsammen, at vi i Danmark har det 7. højeste skattetryk i hele OECD. Det betyder, at 43,4 % (OECD) af alt, der bliver tjent i Danmark, opkræves i skat.

Vi har desuden et progressivt skattesystem. Det betyder, at dem, der tjener meget, skal betale en højere skatteprocent end dem, der tjener mindre. Med variation fra kommune spænder trækprocenten i 2025 mellem 37 % for de laveste indkomster og op til 52,07 % for de højeste. Oveni den laveste skattesats på 37 % kan du afhængigt af din indkomst risikere at betale 7,5 % ekstra i mellemskat, 15 % ekstra i topskat og 20 % ekstra i top-top-skat.

Mellemskat er et ord, SVM-regeringen opfandt, så de kunne dele den eksisterende topskat op i to for så at halvere den ene og indføre en ny oveni. Lægger man det hele sammen får vi en marginalskat – altså skatten på den sidst tjente krone for de højeste indkomster – på svimlende 60,5 %.

Er du også forvirret? Det forstår vi godt. Vores klare holdning er, at skatten i Danmark er for høj og systemet for indviklet.

Skatten er for høj

Skattetrykket er nu blevet så højt, at det er til skade for både den enkelte borger og hele samfundet. De høje skatter mindsker danskernes frihed, fordi man kun må beholde en meget lille del af sin indkomst. Det betyder færre penge til forbrug, ferie og fritid, fordi vi skal finansiere en offentlig sektor, der er blevet alt for stor og ineffektiv.

Det er ikke blot skadeligt for danskernes frihed, men også uretfærdigt, fordi vi straffer folk for at arbejde, investere og gøre en ekstra indsats, samtidig med at hundredtusindvis af raske danskere ikke vil arbejde. Derfor betyder den høje skat, at det i mindre grad kan betale sig at arbejde, og forskellen mellem at være på offentlig forsørgelse og have et arbejde er for mange mennesker så lille, at de nægter at tage et job.

Høje skatter er giftige for økonomien

Det tårnhøje skattetryk er også til skade for samfundsøkonomien, da det betyder, at flere ikke vil arbejde, fordi det i mindre grad kan betale sig at arbejde, når ens indkomst bliver beskattet så hårdt.

Færre i arbejde betyder, at der er færre, der bidrager til økonomien og gør, at virksomheder nu står og mangler arbejdskraft, men ikke kan finde den, selvom vi stadig har mange danskere på mere eller mindre permanent offentlig forsørgelse.

Den høje aktieskat hæmmer investeringer og gør, at flere succesvirksomheder flytter ud af Danmark i stedet for at blive og skabe arbejdspladser her. Det gør både vores samfund fattigere og mindre innovativt.

Lavere aktie- og kapitalskat

Liberal Alliance har længe ønsket en ensartet sats på aktie- og kapitalindkomst på 27 %. Med vores økonomiske plan når vi halvvejs i mål ved at bevare den lave sats på 27 % og sænke den høje sats til 34 %.

Vi foreslår også at sænke makssatsen for kapitalindkomst til 34 %, hvor den i dag er 42 % + kirkeskat.

Ansvarlig økonomisk plan

For at modvirke de negative konsekvenser af det høje skattetryk, skal vi sænke skatten – markant. Vi mener i Liberal Alliance, at borgerne skal kunne forsørge sig selv, før de skal forsørge staten.

Vores skattepolitik er klokkeklar. Ligeledes er vores plan for, hvordan vi vil sikre lavere skat i Danmark i nær fremtid. Vi vil sikre flere penge til borgeren og dermed mere frihed til alle. At ingen skal betale skat af de første 5.000 kr. Ved at sænke skatten i bunden vil vi flytte godt og vel 20 mia. kr. fra statskassen tilbage i borgernes egne lommer.

Derved giver vores politik både de lavtlønnede og de højtlønnede 5.000 kr. om måneden, svarende til 60.000 kr. om året, som de kan bruge på at forsørge sig selv og deres familier i stedet for at forsørge staten.

Det er både retfærdigt og godt for samfundsøkonomien.

Mere retfærdighed for dem, som gør en ekstra indsats

I dag betaler en toptopskatteyder ca. 60,5% i marginalskat.

Det betyder fx, at en læge, som bliver kaldt på ekstravagt kun får lov at beholde 39,5 % af den løn, som tjenes på ekstravagten. Det synes vi er både urimeligt og uklogt. Som samfund nyder vi gavn af, at folk giver den en ekstra skalle. Ifølge Berlingske rammer toptopskatten ikke kun direktører og læger, men også softwareudviklere, kunderådgivere, sælgere, ingeniører og revisorer.

Cirka halvdelen af toptopskatteyderne har lang videregående universitetsbaggrund, men skatten rammer hårdtarbejdende danskere med alle slags uddannelsesbaggrunde: 12 % af dem er erhvervsuddannede, f.eks. kokke, frisører eller håndværkere, 7 % har kun en studentereksamen og 5 % har kun afsluttet folkeskolen. Uanset hvem de er, har de knoklet og ofret for at skabe succeser for dem selv, deres familier, deres lokalsamfund og resten af Danmark. Det bør ikke udløse en strafskat på over 60 %.

I vores økonomiske plan vil vi sænke skatten i bunden, så de første 5.000 kr. er skattefri, sænke topskatten, afskaffe top-topskatten og hæve loftet over beskæftigelsesfradraget med 15.400 kr., så man beholder endnu flere af sine egne penge.

Samtidigt vil vi forenkle skattesystemet ved at fjerne jobfradraget, det ekstra pensionsfradrag og fradraget for faglige kontingenter.

Vores politik vil give ALLE i arbejde flere penge mellem hænderne. Det vil gavne sygeplejersken og soldaten ligesom det vil gavne kasseassistenten og koncerndirektøren.

Et markant lavere skattetryk vil give mere frihed og skabe mere økonomisk dynamik, så vi alle sammen bliver rigere. Det er både retfærdigt, ambitiøst og sundt for vores økonomi.

Afskaf topskat

Afskaf top-topskatten, sænk topskatten og afskaf mellemskatten.
Flid skal ikke straffes.

Hvad er topskat?

Overstiger din årlige indkomst et bestemt beløb – også kaldet topskattegrænsen – skal du betale topskat. I 2025 bliver du beskattet yderligere 15 % af den del af din indtægt, der overstiger topskattegrænsen. I 2025 er topskattegrænsen 611.800 kroner efter am-bidrag.

Topskatten har dermed som konsekvens, at de, der har høje indkomster, betaler en højere andel af deres indkomst til det offentlige. Det betyder dels, at der kommer flere penge i statskassen. Men det betyder også, at det i mindre grad kan betale sig at arbejde ekstra, når man er røget over topskattegrænsen, da man kun kan beholde en mindre del af sin indkomst.

Bund- og topskat udgør sammen med mellem- og top-topskat det, der kaldes et progressivt skattesystem, hvor skatteprocenten afhænger af indkomstens størrelse. Det vil sige, at jo større skattegrundlaget er, jo mere betaler man i skat. På den måde betales der mere skat af den sidste krone end af den første.

Topskattegrænsen ændrer sig fra år til år.

Hvornår skal man betale topskat?

Når din indkomst overstiger topskattegrænsen, skal du betale 15 % ekstra i skat. I 2025 betales topskat af den del af din personlige indkomst, der overstiger 611.800 efter am-bidrag. Det svarer til 665.000kr. før am-bidrag.

Sådan udregner du din topskat:

Topskat betales af den del af din årlige indkomst, der overstiger beløbsgrænsen. I 2023 må du tjene 568.900 kroner efter AM-bidrag, før du skal betale topskat.

Eksempel: Hvis du eksempelvis tjener 700.000kroner om året efter am-bidrag, overstiger du grænsen med 88.200 kroner. Det vil sige, at du skal betale 15 % ekstra i skat af de 88.200 kroner. Det svarer til en ekstraskat på 13.230 kr.

De resterende 611.800 beskattes på helt almindelig vis, altså med bundskat, kommuneskat og eventuelt kirkeskat. Det overstigende beløb på 88.200 kroner – og kun det overstigende beløb – pålægges derfor topskat oven i den almindelige indkomstskat, mens de resterende 611.800 kroner beskattes som normal indkomst.

Sænk topskatten og afskaf mellemskatten

Det har altid været Liberal Alliances politik, at hårdt arbejde og flid ikke skal straffes. Derfor har vi ofte sagt, at vi ønsker at fjerne topskatten. Det ønsker vi stadig på sigt.
SVM-regeringen formåede at gøre skattesystemet endnu mere kompliceret, da de delte topskatten op i to, indførte en ny mellemskat og top-topskatten. Det skal vi have ryddet op i først.

Derfor er det Liberal Alliances politik at afskaffe top-top-skatten,sænke den almindelige topskat og afskaffe mellemskatten. Dels fordi, disse skatter er en unødig straf på de mennesker, der vha. hårdt arbejde og initiativ kommer over topskattegrænsen. Og dels fordi de giver danskerne mindre incitament til at tage et højproduktivt arbejde eller lægge nogle ekstra timer på jobbet, som ellers ville komme hele samfundet til gavn.

Ifølge Finansministeriet vil statskassen tabe ca. 6,6 mia. kr. ved at afskaffe top-topskatten, sænke topskatten og afskaffe mellemskattennår man tager højde for tilbageløb samt det større incitament til at arbejde. Det svarer til under 1 % af de årlige, offentlige udgifter og vil altså ikke betyde en stor forringelse af den offentlige sektor.

En afskaffelse af topskatten vil heller ikke øge uligheden markant. Danmark er i forvejen det 7. mest lige samfund i verden, og selv hvis man afskaffede topskatten helt, ville vi ifølge CEPOS stadig være det 8. mest lige samfund i verden. Hvis alle i samfundet bliver rigere af, at vi afskaffer topskatten, er vi også nødt til at kunne rumme, at uligheden stiger en smule i et af verdens mest lige samfund.

Sådan undgår du at betale topskat

Indtil vi på Christiansborg får held med at afskaffe topskatten, er der flere ting du selv kan gøre for at betale så lidt topskat som muligt.

Virksomhedsskatteordningen

Hvis du f.eks. er iværksætter og er ejer af en enkeltmandsvirksomhed eller et interessentskab, kan du potentielt undgå at betale topskat ved at blive omfattet af virksomhedsordningen – også kaldet virksomhedsskatteordningen eller VSO.

I personligt ejede virksomheder, hvor alt overskud som udgangspunkt beskattes personligt, er der flere fordele ved at være omfattet af virksomhedsordningen. Som udgangspunkt beskattes overskuddet i enkeltmandsvirksomheder som personlig indkomst, men ved at investere penge i virksomheden i form af opsparing, kan dele af indkomsten registreres som selskabsskat i stedet for personskat.

Ordningen gør det derfor muligt at flytte indkomst i virksomheden fra et godt regnskabsår til et mindre godt. Ved at spare pengene fra de gode regnskabsår op til senere regnskabsår, kan du mindske indkomsten i de gode år og dermed undgå at betale topskat.

Ekstra indbetalinger til din pension

Hvis din årlige indkomst befinder sig tæt på topskattegrænsen, kan en måde være at indbetale flere penge til din rate- eller livspension.

Udover en større afkast og en højere pensionsudbetaling, kan du også få et højere skattefradrag. Det beløb, du indbetaler til din pensionsordning, vil ikke blive medregnet i din årlige indkomst. På den måde kan du nedbringe din indkomst og reducere din topskat.

I 2023 kan du maksimalt indbetale 60.900 kr. årligt til din ratepensionsordning årligt med fradragsret. Du kan herudover indbetale op til 56.100 kr. om året med fradragsret til en livrente som privatperson. Herudover kan din arbejdsgiver indbetale til din livrente uden grænse for fradraget. Ved at bruge mulighederne i pensionssystemet kan mange begrænse sin topskat betydeligt.

Ofte stillede spørgsmål om topskat

Hvorfor betaler man topskat?

Oprindeligt beror princippet om topskat på, at dem, der tjener mest, skal bidrage mere til den danske velfærdsstat. Men Danmark har et af de højeste skattetryk i verden, og vi mener ikke, at dem der bidrager mest, skal straffes for det ved at betale mere.

Derfor ønsker LA på sigt helt at fjerne topskatten. Med vores seneste økonomiske plan kommer vi ca. halvdelen af vejen på kun fire år.

Reducerer topskatten uligheden?

Da topskatten rammer folk med høje indkomster reducerer den den økonomiske ulighed i samfundet – men kun meget lidt. Hvis vi sænker topskatten, vil vi fortsat være et af de mest lige samfund i verden. Vi vil dog også være markant rigere og belønne folk for at arbejde ekstra frem for at straffe flid og initiativ.

Hvor meget skal man tjene for at betale topskat?

Hvis din årlige indkomst er mere end 611.800 kroner efter arbejdsmarkedsbidrag, skal du betale topskat. Det svarer til, at du på månedsbasis skal tjene mere end 50.983 kroner før arbejdsmarkedsbidrag.

Kan topskattegrænsen stige yderligere?

Da topskatten blev indført i 1994, var beløbsgrænsen på 234.900 kroner om året. Heldigvis er beløbet gradvist steget siden da, og fra 2020 til 2025 steg det fra 531.000 kroner til 611.800 kroner. Både røde og blå regeringer har været med til at hæve grænsen.

Hvor mange betaler topskat i Danmark?

Ifølge Skatteministeriet var der i 2023 570.000 topskatteydere i Danmark. Derfor er det virkelighedsfjernt, når politikere på venstrefløjen hævder, at det kun er de rige, som betaler topskat.

Er der nogen øvre grænse for, hvor meget skat man må betale?

Med variation fra kommune spænder trækprocenten i 2025 mellem 37 % for de laveste indkomster og op til 52,07 % for de højeste. Oveni den laveste skattesats på 37 % kan du afhængigt af din indkomst risikere at betale 7,5 % ekstra i mellemskat, 15 % ekstra i topskat og 20 % ekstra i top-top-skat. Mellemskat er et ord, SVM-regeringen opfandt, så de kunne dele den eksisterende topskat op i to for så at halvere den ene og indføre en ny oveni. Lægger man det hele sammen får vi en marginalskat – altså skatten på den sidst tjente krone for de højeste indkomster – på svimlende 60,5 %.

.Selvom der er flere ting du kan gøre, for at undgå at betale top- og top-topskat, så mener vi ikke, at man skal betale over 60 % af sin løn i skatter til staten. Oveni dét beløb kommer der også alt det, man betaler i moms og ikke mindst afgifter på alt fra selv grøn strøm til luften i softice. Og derfor skal vi rydde op i vores skattesystem.

Selskabsskat

Selskabsskat.
En skat på lønmodtagere.

Den danske selskabsskat

Selskabsskat er en skat på virksomheders overskud. En af årsagerne til at virksomheder skal betale selskabsskat er, at de typisk bruger offentligt finansierede tjenester som f.eks. infrastruktur og nyder godt af et skolesystem, der uddanner deres medarbejdere.

Selskabsskatten i Danmark har været nedadgående siden 1990’erne. Den lå på 50% i slutningen af 1980’erne og ligger i dag på 22%. Den seneste nedsættelse af selskabsskatten blev gennemført i 2013, hvor skattesatsen blev sat ned fra 25% til 22%. Det er lidt under OECD-gennemsnittet på 22,8% men det er stadig væsentligt højere end den sats, som f.eks. Irland (12,5 %) og Ungarn (9 %) har.

Beregn selskabsskat

Det er virksomhedens overskud, der afgør, hvor meget du skal betale skat.

Regneeksempel: Lad os sige, at du er virksomhedsejer, og din virksomhed står til at få et overskud på 1 mio. kr. Så skal du betale en selskabsskat på 22 % af 1 mio. kroner, hvilket er 1.000.000 * 0,22 = 220.000 kr.

Selskabsskat 2023

Selskabsskat hæmmer investering og vækst

Selskabsskatten er en af de mest forvridende skatter. Det betyder, at en høj selskabsskat kan have store negative konsekvenser for, hvor mange virksomheder, der vælger at placere sig i Danmark, og dermed påvirker den høje selskabsskat dansk økonomi negativt.

Det skyldes, at en høj selskabsskat gør det mindre attraktivt for en virksomhed at flytte til Danmark. Når man skal betale en stor del af sit overskud til staten, får man mindre profit som virksomhed, og så vil mange hellere flytte til et land, der har en lavere selskabsskat. F.eks. har Irlands meget lave selskabsskat på 12,5 % betydet, at mange virksomheder er flyttet dertil, så Irland nu er det næstrigeste land i EU (målt i BNP pr. indbygger).

Højere selskabsskat i Danmark betyder færre succesfulde virksomheder, færre arbejdspladser, færre investeringer og færre penge til både borgere og velfærd. En selskabsskat, der ligger væsentligt over andre landes, kan derfor have meget negative konsekvenser for dansk økonomi.

Høj selskabsskat rammer lønmodtagere

Selskabsskatten går ikke kun ud over virksomheder men også medarbejderne i virksomhederne. Det skyldes, at virksomhederne så ikke kan investere lige så meget i maskineri og udstyr. Så kan medarbejdere ikke producere lige så meget pr. time, og det betyder, at de får en lavere løn.

At sænke selskabsskatten er derfor et af de bedste midler til at øge lønmodtageres indkomst. F.eks. vil en helt almindelig LO-arbejder få 3.300 kr. mere i lønningsposen pr. år, hvis selskabsskatten sænkes fra 22 % til 17 %. Og en privatansat funktionær vil få over 4.000 kr. mere pr. år i løn.

Dette viser, at selskabsskat ikke bare er en skat på virksomheder eller ”de rige”, men også rammer lønmodtagere og reducerer deres løn.

Sænk selskabsskatten

Vi mener, at selskabsskatten er for høj i Danmark. Der er mange andre europæiske lande, som har en lavere selskabsskat end Danmark, og det betyder, at virksomheder flytter ud af landet til fordel for lande, der tilbyder bedre vilkår for virksomheder.

Derfor er det Liberal Alliances politik at sænke selskabsskatten fra 22 % til 15 %. Dermed vil vi have en af de laveste selskabsskatter i Europa, og det vil tiltrække virksomheder og iværksættere, som kan berige Danmark med nye arbejdspladser, produkter og vækstmuligheder.

Det vil også komme lønmodtagerne til gavn, da en markant lavere selskabsskat giver lønstigninger til arbejdere i de virksomheder, der vil kunne investere flere penge i nyt udstyr og forskning i stedet for at skulle betale skat til staten.

Ofte stillede spørgsmål om selskabsskat

Hvor meget tjener staten på selskabsskat?

Staten hentede i 2022 88,2 mia. kr. ind i selskabsskat. Det svarer til omkring 7 % af de samlede offentlige udgifter. Der er dog også negative økonomiske konsekvenser af at have en selskabsskat, som trækker den anden vej. Høj selskabsskat betyder, at der er færre virksomheder og mindre økonomisk aktivitet i Danmark, hvorfor BNP ville være højere, hvis selskabsskatten var lavere.

Hvad vil det koste at sænke selskabsskatten til 15 %?

Hvis vi sænker selskabsskatten til 15 %, vil staten få 8,4 mia. kr. mindre i indtægt. Denne relativt lille omkostning ved at sænke den skyldes bl.a., at der vil komme flere virksomheder til Danmark, som vil betale skat og bidrage til økonomien. Derfor vil vores forslag også øge BNP med ca. 22 mia. kr.

Hvem får mest gavn af mindre selskabsskat?

Mindre selskabsskat kommer stort set alle grupper i samfundet til gavn. Virksomheder og deres ejere vinder på det, fordi de skal aflevere mindre af deres overskud til staten; lønmodtagere vinder, fordi de får en højere løn; forbrugerne vinder, fordi virksomheder kan bruge flere ressourcer på at forbedre deres produkter og gøre dem billigere; selv folkepensionister får flere penge mellem hænderne, hvis vi sænker selskabsskatten, fordi folkepensionen reguleres i forhold til lønudviklingen i samfundet.