De økonomiske konsekvenser

Da statsministeren endnu ikke har præsenteret en konkret løsning på, hvad der skal træde i stedet for den nuværende model, kan det være svært at estimere forslagets eksakte effekt på økonomien.

Men hvis Socialdemokratiet eksempelvis lykkes med at fastfryse pensionsalderen ved 70 år, som er det forslag, statsministeren har lagt op til, kan vi allerede nu konkludere, at det vil få store konsekvenser.

Ifølge Danmarks økonomiske overvismand, Carl-Johan Dalgaard, vil en fastfrysning af pensionsalderen ved 70 år i 2040 efterlade et stort hul i statskassen, og Danmark ville komme til at mangle omkring 1,5 procent af BNP.

”Det ville betyde, at man årligt skulle finde en anden måde at styrke statsfinanserne med i omegnen af 45 mia. kr. herfra og til solen brænder ud”, har Carl-Johan Dalgaard udtalt.

Den samfundsøkonomiske omkostning på 45 mia. kr., som en fastfrysning af pensionsalderen ved 70 år vil afføde, svarer til 10,5 gange de indtægter, staten fik ud af at afskaffe store bededag.

Til sammenligning bruger vi ifølge Kommunernes og Regionernes Løndatakontor omtrent 18 mia.
kr. på at aflønne sygeplejerskerne på sygehusene landet over.

Og skulle vi følge Pensionskommissionens forslag fra 2022 om blot at lempe på stigningen i pensionsalderen, vil det, ifølge CEPOS beregninger, forværre de offentlige finanser med 20 mia. kr. årligt.

For de 20 mia. kr. ville man eksempelvis kunne ansætte 33.100 ekstra pædagoger eller knap 30.000 ekstra sygeplejersker på de offentlige hospitaler, hvilket næsten er en fordobling, i forhold til hvad vi har i dag.

For de samme penge kunne man også afskaffe mellemskatten, topskatten og top-topskatten, samtidig med at man kunne sænke selskabsskatten fra 22 til 19 procent, viser beregningerne.

Og så kunne man selvfølgelig også give en årlig skattelettelse for en arbejderfamilie på 21.800 kr.