Tidslinje over minkskandalen
Vi gennemgår tidslinjen over minkskandalen.
D. 17. juni 2020 registrerer Fødevarestyrelsen coronasmitte på en minkfarm i Nordjylland. I løbet af de efterfølgende dage besluttes det fra myndighedernes side at påbegynde en aflivning af minkene på de smittede farme. Aflivningen skete dengang med hjemmel jf. loven om dyrehold.
D. 7. juli 2020 ændres strategien med at slå farmene ned fra regeringens side. I stedet for nedslagtning af de smittede mink, vil regeringen øge overvågningen af smitte og indføre påbud om værnemidler, masker, afspritning osv. på farmene.
Den 4. september 2020 skriver SSI (Statens Serum Institut) i en risikovurdering om ”en særlig minkvariant” som har spredt sig til mennesker i Nordjylland. Varianten vil senere blive kendt som Cluster-5. Frygten er, at en ny variant af coronasmitte potentielt vil kunne nedsætte effekten af en kommende vaccine.
D. 1. oktober 2020 ændres strategien fra juli måned om ikke at slå alle smittede mink ned, men i stedet overvåge farmene og forsøge at inddæmme smitten med påbud om værnemidler, masker, sprit osv.
Det sker på et pressemøde, hvor det meddeles, at man har besluttet sig for at aflive alle mink i en radius af 7,8 kilometer af en smittet farm. Det betyder i praksis, at 41 farme, der har konstateret smitte, resulterer i, at 100 farme i Nordjylland må slå deres besætninger ned. Af de 100 farme har de 59 ikke konstateret smitte blandt dyrene. I alt står over en million mink nu til at blive aflivet. Aflivningen sker igen med lovhjemmel jf. loven om dyrehold.
D. 13. oktober kommer det for første gang frem, at den muterede coronavirus, der er fundet i danske mink, kan besværliggøre processen med at udvikle en effektiv vaccine. Det sker i et interview med Anders Fomsgaard fra SSI på Danmark Radio.
D. 3. november kommer der en ny risikovurdering fra SSI, der konkluderer “en fortsat minkavl under en igangværende covid-19 epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge covid-19 med vacciner.” Det er vigtigt at sige, at denne risikovurdering alene er en risikovurdering, og altså ikke en anbefaling til at slå alle mink ned. Den beslutning tages politisk.
D. 3. november er også dagen, hvor Den Nationale Operative Stab (NOST) holder møde. NOST består af Rigspolitiet, Politiets Efterretningstjeneste, Værnsfælles Forsvarskommando, Forsvarets Efterretningstjeneste, Beredskabsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Styrelsen for Forsyningssikkerhed og Udenrigsministeriet. Det vides ikke med sikkerhed, hvem der deltog i mødet denne dag, men Mette Frederiksen har senere udtalt, at hun ”ikke kunne forestille sig, at hun har været på det møde”.
D. 3. november om aftenen er der møde i regeringens koordinationsudvalg. Her bliver det på 44 minutter besluttet at aflive alle mink i Danmark – også avlsdyrene. Det sker, selvom der i materialet til mødet – nærmere bestemt bilag 2a – sås stor tvivl om lovligheden af denne ordre. På mødet er statsminister Mette Frederiksen og flere andre centrale ministre.
D. 4. november indkalder Statsministeriet til et pressemøde, der må afholdes via videoforbindelse, da statsministeren har været nærkontakt med en coronasmittet. Statsminister Mette Frederiksen, fødevareminister Mogens Jensen, sundhedsminister Magnus Heunicke og erhvervsminister Simon Kollerup er alle til stede på dette pressemøde. Mette Frederiksen siger efter en kort indledende snak sætningen: ”For det første er det nødvendigt at aflive alle mink i Danmark. Det gælder desværre også avlsdyrene. ” Ordren er senere erklæret ulovlig af både regeringen selv og adskillige juraeksperter.
De efterfølgende timer og dage aflives millioner af danske mink i et tempo, der ikke er set før. Farmerne er blevet lovet en særlig tempobonus på 30 kr. pr. mink for alle de mink, de kan nå at aflive inden d. 19. november 2020. I nedslagtningen af minkene bistår Fødevarestyrelsen, militæret, Hjemmeværnet og politiet. Alle disse myndigheder handler uden lovhjemmel og dermed ulovligt.
D. 4. november om aftenen meddeler Fødevareministeriet til Justitsministeriet, at det både er ministeriets og styrelsens opfattelse, at den igangværende operation er ulovlig.
D. 7. november melder politiet ud, at det er blevet besluttet, at de mange døde mink skal graves ned. Nedgravningen begynder i to jyske militære område i Holstebro og Karup. I disse dage florerer der mange videoklip på både sociale- og etablerede medier af mink, der ligger spredt udover jyske landeveje. Ligeledes florerer der videoer af myndigheder, der ikke afliver minkene dyreetisk forsvarligt.
D. 8. november kommer det frem i offentligheden, at regeringen ikke har lovhjemmel til den igangværende aflivning af alle mink. Det er fødevareminister Mogens Jensen, der orienterer folketingets partier og senere udtaler sig skriftligt til pressen ”Regeringen har besluttet, at det hastede, situationens alvor taget i betragtning. Derfor har man vurderet, at man ikke kunne afvente ny lovgivning, inden man meldte dette ud. ”
D. 9. november må regeringen erkende, at der ikke er opbakning i Folketinget til at få gennemført en hastelov, der skal bidrage med lovhjemmel til den igangværende aflivning. En hastelov kræver – modsat en normal lovbehandling – at 2/3 af folketinget stemmer for loven. Den ulovlige ordre fortsætter dog ufortrødent.
D. 10. november sender Fødevarestyrelsen et nyt brev til landets minkavlere. I brevet står der nu, at dét, der af alle minkavlere blev opfattet som en klar ordre, kun var en opfordring. Det står i skærende kontrast til det faktum, at mindst 250 minkavlere var blevet ringet op af politiet, der ud fra et såkaldt actioncard kunne meddele avlerne, at hvis de ikke selv slog deres dyr ned, ville myndighederne komme og gøre det for dem.
16. november får regeringen endeligt flertal nedslagtningen af alle mink. Altså 12 dage efter den ulovlige ordre på pressemødet d. 4. Flertallet består af regeringen, SF, Enhedslisten, Alternativet og De Radikale.
Loven bliver først vedtaget d. 21. december.
D. 18. november kommer der en redegørelse fra Miljø- og Fødevareministeriet. Redegørelsen giver anledning til, at fødevareminister Mogens Jensen senere på dagen trækker sig fra sin post.
D. 20. december beslutter et flertal i Folketinget, at de nedgravede mink udgør så stor en risiko for forurening af drikkevandet, at de skal graves op igen.
D. 21. december bliver loven endeligt vedtaget. Det er nu forbudt at have mink i Danmark. 47 dage efter pressemødet, hvor Mette Frederiksen beordrede alle mink aflivet.
D. 25. januar 2021 laves der en aftale blandt regeringen, Venstre, Radikale Venstre, SF og Liberal Alliance om at give erstatning til landets minkavlere. Beløbet lyder på op mod astronomiske 19 milliarder kroner.
D. 23. april 2021 nedsættes Granskningskommissionen, der er et nyt parlamentarisk redskab, som skal arbejde hurtigere end de undersøgelseskommissioner, man hidtil har haft. Kommissionen nedsættes af alle partierne i Folketinget.
D. 13. maj 2021 begynder opgravningen af mink. De rådne og opsvulmede mink skal efterfølgende transporteres til forbrændingsanlæg, hvor de vil blive destrueret.
D. 30. juni 2022 afleverer kommissionen sin beretning til Folketinget. Der udtales hård kritik af Mette Frederiksen, hendes regering og regeringens embedsmænd for deres beslutninger og udtalelser. Samme dag konkluderer Enhedslisten og SF allerede, at de ikke vil støtte en advokatundersøgelse.
1. juli 2022 afholder Mette Frederiksen et pressemøde, hvor hun gentager alle de forklaringer om hastværk, som kommissionen udførligt har skudt ned, og frikender sig selv for at skulle stå til ansvar for sin katastrofale beslutning. Ingen af embedsmændene udsat for hård kritik bliver hjemsendt.
2. juli 2022 meddeler Det Radikale Venstre efter et møde mellem folketingsgruppen og hovedbestyrelsen, at de ikke støtter en advokatundersøgelse af kommissionens beretning. Regeringen går derfor fri – for nu. Til gengæld stiller de Mette Frederiksen et ultimatum om at udskrive valg inden Folketingets åbning, så vælgerne kan tage stilling til regeringens forbrydelser. Dette fremlægger Det Radikale Venstre således, at de mener at have væltet regeringen. Mette Frederiksen virker ikke påvirket af udmeldingen.
6. juli 2022: Det Radikale Venstre indrømmer, at de ikke rigtigt har væltet regeringen.
Ukendt dato: Afholdelse af valg til Folketinget, hvor det er op til dig, om regeringen skal slippe godt fra den største politiske skandale i nyere tid.
