Politiets rolle og actioncards i minkskandalen

En særlig kritisabel del af minkskandalen er politiets ageren og de såkaldte actioncards, der nu også undersøges af Minkkommissionen.

DR har beskrevet sagen ganske præcist:

”Den øverst ansvarlige for det danske politi, rigspolitichef Thorkild Fogde, var orienteret om, at beslutningen om at aflive alle dansk mink var ulovlig, da politiet begyndte at hjælpe med aflivningen.”

Desuden ved vi nu, at politidirektøren Uffe Stormly, som var ansvarlig for politiets indsats i minksagen, vidste, at der manglede hjemmel. Men alligevel sagde Stormly, at ”operationen fortsætter, medmindre der bliver meldt andet ud”, hvormed han med åbne øjne udstedte en ulovlig ordre til sine medarbejdere.

For at guide politiets medarbejdere til deres samtaler med de enkelte medarbejdere, udformede man såkaldte ”actioncards”. Ifølge vicepolitiinspektør Bo Samson var det bl.a. selvsamme Uffe Stormly, som var med til at udarbejde actioncardet. Hvis en minkavler svarede nej til, at politiet måtte komme ud på de enkelte minkfarme og eksempelvis tælle mink, foreslog actioncardet:

‘Ved ”NEJ” fra ejer: Det er jeg ked af at høre, men beslutningen er truffet. Manglende medvirken vil derfor betyde, at du ikke får mulighed for at opnå bonussen, og du kan forvente, at myndighederne så kommer og foretager tømning af besætningen alligevel. Jeg vil derfor høre, om dette får dig til at ændre beslutningen?’

Dette kan i bedste fald tolkes som en stærk opfordring til minkavlerne om at aflive mink og i værste fald som en trussel fra politiet til minkavlerne, hvis de ikke aflivede deres mink.

Årsagen til, at disse actioncards har juridisk betydning for minkskandalen er, at det var imod loven at beordre alle mink aflivet, da der ikke var lovhjemmel til denne beslutning. Men det var netop dette, som actioncardet om mink opfordrede og tilskyndede til. Rigspolitiet har også i et svar til Folketinget tilstået:

Desuden var feltet, hvor Politiet skal skrive hvad hjemmel der er til handlingen, tomt i de actioncards, som blev udleveret. Hvis der havde været hjemmel, ville det stå i actioncardet. Det fremgik altså sort på hvidt på actioncardet, at Politiet ikke havde hjemmel til at true med at aflive alle mink.

Med andre ord: Politiet var bekendt med, at der ikke var hjemmel til de ordrer om minkaflivning, som fremgik af actioncardet. Men alligevel valgte Politiet – som ellers skal være garant for retsstaten og sørge for, at alle holder loven – at fortsætte med at bruge actioncardet og dermed bryde loven med åbne øjne. Minkskandalen og actioncardet har derfor rejst nogle alvorlige spørgsmål om sundhedstilstanden i vores retsstat.

Detalje fra actioncard:

I feltet ved navn ‘Hjemmel’ skal politiet skrive, hvilken lov eller bekendtgørelse, der gør handlingen lovlig.

Feltet er tomt i det actioncard, der instruerede ansatte til ulovligt at ringe til minkavlere og true med aflivning af mink.#dkpol #dkmedier pic.twitter.com/4A3yBQfYMU

— Jacob Friberg (@Jacob_Friberg) September 23, 2021

Med andre ord: Politiet var bekendt med, at der ikke var hjemmel til de ordrer om minkaflivning, som fremgik af actioncardet. Men alligevel valgte Politiet – som ellers skal være garant for retsstaten og sørge for, at alle holder loven – at fortsætte med at bruge actioncardet og dermed bryde loven med åbne øjne. Minkskandalen og actioncardet har derfor rejst nogle alvorlige spørgsmål om sundhedstilstanden i vores retsstat.

En advokatundersøgelse har gransket forløbet og konkluderer, at regeringen aktivt har arbejdet for, at sandheden ikke skulle komme frem. Her er, hvad advokaten skriver:

”Det er min opfattelse, at der ikke undervejs i forløbet er afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til Folketinget. Besvarelsen af en række spørgsmål er dog upræcise og ikke fyldestgørende. Henset til sagens samlede alvorlige karakter og den betydelige offentlige interesse, finder jeg anledning til at udtrykke min undren over, at der ikke har været vilje til at kaste klarere lys over forløbet.”