SoMe/digital-konsulent til Liberal Alliances kampagneafdeling
Har du en skarp forståelse for digitale platforme og kommunikation? Brænder du for at skabe effektive kampagner, der både engagerer og konverterer, og har du en solid politisk forståelse?
Hvis du kan svare ja til hele molevitten, har vi en plads til dig i Liberal Alliances kampagneafdeling!
Om stillingen
Vi søger en fuldtidsansat, der kan hjælpe LA med at producere eminent SoMe-indhold og kanalisere det bedst muligt ud til danskerne. Du kommer til at arbejde med både webudvikling, sociale medier og digital annoncering, samtidig med at du får meget stor frihed til at tænke nyt og teste idéer.
Du bliver ansat i en stilling, der både indeholder marketingrelaterede/digitale opgaver og SoMe-opgaver. Dine opgaver vil blandt andet inkludere:
• Produktion af SoMe-indhold – herunder grafisk design (gerne med erfaring i Canva (og evt. Photoshop/Illustrator) og produktion af korte videoer til bl.a. TikTok og Instagram (filmes på iPhone)
• Webudvikling (gerne med erfaring i WordPress)
• Arbejde med Google Analytics, SEO og digital annoncering
Om dig
Du er fuld af initiativer og kommer gerne med ideer i øst og vest til alt fra SoMe-indhold til annonceplanlægning. Samtidig har du en god forståelse for de forskellige sociale medier og det, der virker på dem, ligesom du ikke er bleg for at drive en opgave helt fra A-Z. For at trives i rollen skal du også holde af politik og politisk kommunikation.
Vi leder efter en, der:
• Er en udpræget holdspiller og en sød kollega
• Har erfaring med digital annoncering
• Selvstændigt kan lave og finde på godt SoMe-indhold
• Kan trives i en politisk organisation med et højt tempo
Om Liberal Alliances sekretariat
Liberal Alliances sekretariat er en arbejdsplads med et fladt hierarki og en fri og sjov tone. Vi sætter pris på hverdagen sammen, griner sammen mange gange om dagen og brænder for politik. Derfor vil vi gerne ansætte dig, der er dygtig, klar på at give den gas og med på at bidrage til arbejdspladsens gode kollegaskab.
Sådan søger du
Send din ansøgning og dit CV til kampagnechef Sebastian Savio Nørby på sebastian.noerby@ft.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du også meget velkommen til at ringe til Sebastian på tlf. 6162 3470.
Ansøgningsfrist: 2. april.