FE-skandalens forløb

Startskuddet til skandalen om Forsvarets Efterretningstjeneste gik d. 24. august 2020, da Tilsynet med Efterretningstjenesterne, TET, offentliggjorde en usædvanlig hård kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), fordi der potentielt var sket et lovbrud. Det fik den daværende Forsvarsminister, Trine Bramsen, til at sende i alt fem ledende medarbejdere i FE hjem, herunder FE-chefen Lars Findsen.

I august og september 2020 kunne flere medier afsløre, at de mulige lovbrud, som tilsynet fremførte i sin kritik, omhandler det hemmelige kabelsamarbejde mellem FE og USA’s efterretningstjeneste, NSA. Kabelsamarbejdet har betydet, at NSA kunne overvåge europæiske borgere og toppolitikeres telefonsamtaler, internetforbrug og SMS’er.

I december 2020 beslutter Folketinget sig for at nedsætte en kommission, som skal undersøge, om tilsynets beskyldninger mod FE holder vand.

Cirka et år efter i december 2021 bliver fire tidligere PET og FE-medarbejdere (herunder FE-chefen Lars Findsen) anholdt og sigtet for at bryde straffelovens § 109, der omhandler videregivelse af statshemmeligheder.

Ét år efter at undersøgelseskommissionen blev sat i søen, frikender kommissionen d. 13. december 2021 dog FE for samtlige af tilsynets oprindelige kritikpunkter, men på trods af kommissionens konklusioner bliver sagen kun mere mystisk herfra.

For d. 20 december 2021 bliver fhv. Forsvarsminister for Venstre, Claus Hjort Frederiksen, nu også sigtet efter straffelovens paragraf 109 om videregivelse af statshemmeligheder, og d. 12. maj 2022 rejser anklagemyndigheden tiltale mod den tidligere Forsvarsminister.

D. 19. maj 2022 afviser et folketingsflertal dog at ophæve Claus Hjorts parlamentariske immunitet, så han ikke kan blive retsforfulgt.

I mellemtiden bliver FE-chefen, Lars Findsen, d. 17. februar 2022 løsladt efter at have siddet fængslet i hele 71 dage – på trods af at sigtelsen mod ham for at have videregivet statens hemmelige oplysninger dog ikke frafalder.

D. 26. juni 2022 kan Berlingske afsløre, at sigtelsen mod Lars Findsen omhandler nogle samtaler med to journalister og fire nærtstående. Samtidig finder man ud af, at Folketinget med høj sandsynlighed har fået en forværret og meget overdrevet udlægning af sagens alvor, fordi myndighederne på de politiske briefinger til politikerne har fremlagt utroligt private oplysninger om Lars Findsen, der ikke har noget med straffesagen at gøre.

D. 7. september 2022 kan Berlingske afsløre, at PET-chef, Finn Borch Andersen, har spillet en central rolle under de politiske briefinger og bl.a. orienteret danske toppolitikere om, at FE-chef, Lars Findsen, dyrker S/M sex og har begået cykeltyveri. Flere eksperter karakteriserer sagen som et karaktermord af Lars Findsen.

D. 8. september 2022 anmelder tidligere chef i Politiets Efterretningstjeneste, Hans Jørgen Bonnichsen, den nuværende PET-chef til politiet for at dele ”dybt personlige oplysninger” om Lars Findsens sexliv med danske toppolitikere.

D. 27. oktober 2023 konkluderede Højesteret med tre kendelser, at straffesagerne mod Claus Hjort Frederiksen og Lars Findsen skal føres for delvist åbne døre, så anklageskriftet mod de sigtede kan læses op for offentligheden.

Derudover nævner Højesteret ligeledes det dansk-amerikanske kabelsamarbejde i sine kendelser og vurderer, at dette kabelsamarbejde allerede er offentligt kendt. Det er en meget vigtig detalje, da straffesagerne netop handler om, hvorvidt Hjort og Findsen har afsløret statshemmeligheder ved at omtale kabelsamarbejdet.

Fra efteråret 2023 planlægger Anklagemyndigheden at køre begge straffesager mod Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen.