Du behøver ikke at tage vores ord for, at den er gal

Siden skandalen begyndte at tage fart, har en masse, uafhængige eksperter kritiseret sagen og ikke mindst regeringens rolle i forløbet.

Professor emerita, Eva Smith, Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet:

D. 18. august 2022 skriver juraprofessor, Eva Smith i Berlingske: ”Jeg har længe prøvet at forstå politiet og anklagemyndighedens ageren i Findsen-sagen, og jeg er nu kommet til det resultat, at Findsen et eller andet sted har en højt placeret fjende”.

Vedrørende visse toppolitikeres orientering om ”intime” detaljer fra Lars Findsens privatliv, skriver Eva Smith desuden: ”Hvad foregår der? Hallo, vi er i Danmark, som vi selv omtaler som en retsstat. Ikke i Hviderusland. Siden hvornår er man under politiske briefinger begyndt at oplyse dybt personlige oplysninger om sigtede personer over for politikere på baggrund af hemmelige aflytninger?”.

Vedrørende hvorfor der ikke er blevet stillet spørgsmål til Justitsministeren i sagen skriver Eva Smith endvidere: ”Er det betegnelsen ”Rigets sikkerhed”, der har lammet alle? Jeg gør opmærksom på, at det er præcis de ord, der bruges i diktaturstater, når man fængsler modstandere og nægter at oplyse det nærmere indhold af sigtelserne”.

Professor emeritus i strafferet, Jørn Vestergaard, Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet:

I et interview i Berlingske d. 27. juli 2022 stiller juraprofessoren, Jørn Vestergaard, spørgsmålstegn ved sagen. Her påpeger Vestergaard bl.a. at, den paragraf, som Lars Findsen er sigtet efter i FE-sagen, har et snævert anvendelsesområde, og at den slet ikke er egnet til at føre sager efter i 2022.

Vestergaard betoner desuden, at han ikke vil udelukke, at PET og FE’s chefer har taget ”munden for fuld” på en række usædvanlige møder, hvor myndighederne orienterede chefer på danske medier.

Tidligere operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste, Hans Jørgen Bonnichsen:

I et interview med DR d. 10. januar 2022 udtaler Hans Jørgen Bonnichsen, at skandalen også kan få store konsekvenser for Danmarks sikkerhed og relation til udenlandske efterretningstjenester: ”Hvis jeg sad som efterretningschef og var samarbejdspartner, og jeg hørte, at den allerøverste efterretningschef sad varetægtsfængslet – ja varetægtsfængslet – ville jeg sige til mig selv, at der må da være et eller andet råddent i det system. Jeg ville være meget forsigtig med at samarbejde med det system. Du finder simpelthen ikke noget, der er lige så opsigtsvækkende sm det her, uanset hvor du kigger hen. Derfor er det en tragedie for alle”.

Forhenværende chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste, Jacob Kaarsbo:

I et interview med DR d. 10. januar 2022 udtaler også Jacob Kaarsbo, at der er tale om en ekstraordinær sag: ”Den her sag skader jo, fordi udenlandske samarbejdspartnere bliver mere tilbageholdne med at samarbejde, og det, de vil dele med FE, bliver mindre og mere selektivt. Det her er bare så dybt, dybt skadeligt”.

Tidligere statsminister og NATO generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, og tidligere Udenrigsminister, Uffe Ellemann-Jensen:

D. 12. februar 2022 stemplede også tidligere Statsminister, Anders Fogh Rasmussen, og tidligere Udenrigsminister, Uffe Ellemann-Jensen ind i sagen med et åbent brev, hvor de kritiserede regeringens håndtering af skandalen og opfordrede statsminister til at afslutte sagen øjeblikkeligt.

De to tidligere topministre skrev blandet andet, at der er tale om en ”alvorlig svækkelse af retstilstanden”, og at sagen også er ”alvorligt belastende for Danmarks omdømme blandt vores allierede. Det sker beklageligvis på et tidspunkt, hvor Danmarks sikkerhed er alvorligt truet af udviklingen i vort nærområde. Ansvaret herfor falder tungt på statsministeren. Som formand for regeringens sikkerhedsudvalg har statsministeren givet grønt lys for både overreaktionen i august 2020 og for sigtelsen mod Claus Hjort Frederiksen i december 2021 ”.

Forhenværende departementschef i Justitsministeriet gennem 27 år, Michael Lunn:

D. 11. februar gik tidligere departementschef i Justitsministeriet, Michael Lunn, til Politiken – selvom han af princip aldrig udtaler sig offentligt om aktuelle sager. Her kritiserer Michael Lunn i skarpe vendinger regeringen om myndighederne og betoner blandet andet, at håndteringen af skandalen har medført en alvorlig risiko for FE i tjenestens arbejde.

Michael Lunn skriver desuden: ”Hele sagen er netop et skoleeksempel på, hvordan man ikke må behandle sager, hvor der er opstået spørgsmål om, hvorvidt en fremtrædende efterretningsperson har handlet ukorrekt eller ligefrem ulovligt i tjenesten” og: ”Alt i alt må min konklusion være, at den samlede FE-sag – trods de sikkert bedste hensigter – er behandlet med en sjælden grad af hensynsløshed over for enkeltpersoner, mangel på eftertænksomhed og evne til at tænke blot et til to skridt frem. Med heraf følgende store menneskelige omkostninger for de implicerede og risiko for alvorlig skade på FE og tjenestens fremtidige arbejdsmuligheder”.

Juraprofessor i strafferet ved Aarhus Universitet, Lasse Lund Madsen:

D. 7. september, da Berlingske kan afdække, at myndighederne har delt intime oplysninger om Lars Findsens sexliv til danske toppilitikere, udtaler Lasse Lund Madsen til Berlingske, at ”det kunne se ud som om, brieferingerne mere har haft karakter af tilsværtning end saglig behandling af sagen”.

Juraprofessor ved Syddansk Universitet, Sten Schaumburg-Müller:

D. 7. september, da Berlingske kunne afdække, at myndighederne har delt intime oplysninger om Lars Findsens sexliv til danske toppolitikere, udtaler også Sten Schaumburg Müller, at det var irrelevant og i strid med kravet om saglighed i forvaltning, hvis Findsens sexliv er blevet bragt op på de politiske briefinger.

Schaumburg Müller konstaterer endvidere, at der er tale om en skandale, og han betegner sagen som ”virkelig tynd” og påpeger desuden, at det lader til, at det er meget langt fra, at Findsen f.eks. har lækket afgørende oplysninger eller forsynet fjenden med fortroligt materiale.

Forhenværende departementschef i Transport-, Finans- og Statsministeriet, Karsten Dybvad:

I slipstrømmen af kritikken fra den tidligere departementschef i Justitsministeriet, Michael Lunn, gik den tidligere departementschef i både Transport-, Finans- og Statsministeriet også ud og råbte vagt i gevær d. 16. februar i Politiken.

Her udtalte han bl.a. :”Jeg er helt enig i den kritik, Michael Lunn rejste i sit debatindlæg”, hvorved han dermed erklærede sig enig i, at myndighederne under ledelse af Mette Frederiksen kunne have håndteret sagen langt bedre og med færre skadevirkninger for de implicerede personer og Danmarks sikkerhed, som Politiken skrev.

Forhenværende departementschef i Forsvarsministeriet, Anders Troldbog:

D. 13. februar 2022 melder Anders Troldborg i et interview til Berlingske sig også i koret af kritikere. Her udtaler Troldborg: ”En næsten ubrudt kæde af fejlbeslutninger er en glimrende måde at udtrykke det på”.

Forhenværende departementschef i Forsvarsministeriet, Michael Christiansen:

I samme interview som Anders Troldborg i Berlingske d. 13. februar 2022 kritiserer også Michael Christiansen, der ligeledes er tidligere departementschef i Forsvarsministeriet, regeringens håndtering af sagen: ”Med den baggrund, jeg har, virker den her sag utroligt dårligt håndteret. Jeg vil ikke udtale mig om indholdet af sagen, men håndteringen har været præget af amatørisme”.

Professor i straffe- og procesret ved Aarhus Universitet, Lasse Lund Madsen:

SVM-regeringen har besluttet, at de vil undersøge en snæver del af forløbet i stedet for hele skandalen. Det har fået juraprofessor, Lasse Lund Madsen, til at konstatere, at ”Det er lige så sandsynligt, at julemanden skulle lande på Store Torv i Aarhus juleaften, som der kommer noget som helst ud af den her undersøgelse”.

Ifølge Lund Madsen er SVM-regeringens undersøgelse nemlig en tynd omgang te: ”I realiteten er det her næsten ingenting. Man tager slet ikke fat om alle de ømme punkter”.