Portræt af Sólbjørg Jakobsen
Sólbjørg Jakobsen
12. marts 2025

Når man har givet nøglerne til Statsministeriet til en socialdemokrat, som sætter den ene bureaukratirekord efter den næste, skal man nok ikke være lige så meget ude med riven efter Liberal Alliance, som Venstres politiske ordfører er.

I Liberal Alliance er der få ting, vi drømmer mere om, end en omfattende afbureaukratisering, hvor der bliver luget markant ud i antallet af bureaukrater i det offentlige, hvor regelbyrden på vores borgere og virksomheder reduceres drastisk, og hvor der sættes en stopper for unødigt spild af skattekroner på politisk projektmageri. Derfor kommer vi løbende med forslag, som har til formål at realisere vores drøm, og som enhver med hang til borgerlige og liberale idealer bør kunne se fornuften i.

Jeg kan imidlertid forstå på Venstres politiske ordfører, Jan E. Jørgensens, kommentar i Berlingske forleden, at han ikke abonnerer på fornuften i vores afbureaukratiseringsdrøm. For i Liberal Alliance er vi angiveligt en flok hyklere, som »konstant foreslår initiativer, der kræver mere bureaukrati,« må man lade forstå. Lige så overrasket, som jeg kan blive over sådan en usammenhængende tirade, lige så trist kan jeg blive jeg på liberale – herunder fornuftige Venstre-folks – vegne. For deres partis politiske ordfører efterlader mig her i en besynderlig position, hvor mit modsvar skal forfattes, som om det var et modsvar til en politisk ordfører for Enhedslisten.

Først og fremmest må jeg påpege, at det selvsagt er tragikomisk at se en politisk ordfører for det (nominelt borgerlige) parti, som har gjort Mette Frederiksen til statsminister – en socialdemokrat, som sætter den ene bureaukratirekord efter den anden – lange ud efter et liberalt oppositionsparti og dets afbureaukratiseringsambitioner. For jeg begriber ganske enkelt ikke, at Venstre føler sig kaldet til at kaste med sten, når de selv bor i et bureaukratisk glashus.

Et bureaukratisk glashus, som består af en perlerække af nedslående bureaukratirekorder i en rådvild SVM-regering, der aktivt negligerer og modarbejder vores afbureaukratiseringsdrøm i Liberal Alliance. For at nævne nogle eksempler har antallet af administrativt ansatte i den offentlige sektor under SVM-regeringens vagt rundet 100.000 fuldtidsansatte for første gang nogensinde i danmarkshistorien. En rekord, som er kommet i hus efter en stigning på næsten 14.000 fuldtidsansatte, siden Mette Frederiksen for første gang gjorde sit indtog i Statsministeriet i 2019.

I samme tråd har statsministerens regeringssamarbejde med Venstre og Moderaterne blot intensiveret Socialdemokratiets offentlige overforbrug yderligere, da det med en gennemsnitlig årlig realvækst på 1,8 procent er lykkedes SVM-regeringen at overgå både Helle Thornings-Schmidts røde regeringskonstellationer samt Mette Frederiksens rene S-regering i offentligt forbrug.

Og samtidig har SVM-regeringen i stedet for at gå forrest og illustrere for danskerne, at man har tænkt sig at sætte handling bag de endeløse skåltaler om afbureaukratisering afviklet på diverse pressemøder og talertaburetter, med udpegelsen af 25 ministre sat danmarksrekord i antallet af ministre.

Afbureaukratiseringsforslag en masse

Mens Venstre har understøttet en regering, der bader i bureaukrati, kommer vi i Liberal Alliance som sagt løbende med forslag – store som små – der samlet set har til formål at tømme badekarret for overflødig vand.

Vi har for eksempel fremlagt vores plan for at indføre en bindende bureaukratilov, som blandt andet vil reducere antallet af administrativt ansatte i staten med 15.576 og dermed rulle antallet tilbage til 2018-niveau inden 2030. For nylig foreslog vi at råde bod på SVM-regeringens danmarksrekord i antallet af ministre ved at nedlægge en håndfuld ministerier, som vi mener kan nedlægges fra dags dato, uden at danskerne vil mærke nogen som helst forskel. Og seneste skud på stammen er vores forslag med norsk forbillede om at hyre en oprydningsgeneral fra erhvervslivet til at finkæmme og fjerne overflødige love, regler, puljer og projekter i det offentlige.

I mellemtiden har Jan E. Jørgensen stirret sig blindt på en række løse, usammenhængende eksempler, hvor vi angiveligt ikke handler, som vi prædiker, når det kommer til at luge ud i urskoven af unødigt bureaukrati. Men alle eksemplerne har en gennemgående fællesnævner, idet de næppe kan klandres for at indebære unødigt bureaukrati.

For det første langer han ud efter vores ønske i den blå opposition om en national undersøgelse af vold i folkeskolen. Og bevares, det kommer naturligvis til at koste nogle skattekroner at lave sådan en undersøgelse. Men vil Venstre virkelig karakterisere det som unødigt bureaukrati at blive klogere på, hvordan vi kan komme uforsvarlig vold på skolebørn- og lærere til livs?

For det andet har han set sig sur på vores forslag om at stramme reglerne for ansøgere af dansk statsborgerskab. Det er jeg helt og aldeles uforstående overfor. For vi mener nemlig, at det er en selvfølge for et borgerligt parti at gøre alt, hvad man kan, for at undgå, at antidemokrater bliver tildelt et dansk pas. Venstre derimod, må man forstå, mener, at det bidrager til unødigt bureaukrati at tage kampen imod antidemokrater alvorligt.

For det tredje kritiserer han vores forslag om at sløjfe puljer til diverse ulandsprojekter, der beskæftiger sig med alt lige fra at støtte arbejdet med meningsmålinger i Ghana til at fremme såkaldt intersektionel grøn feminisme i Georgien. For dem kunne Liberal Alliance jo blot have fjernet, »dengang Anders Samuelsen var udenrigsminister«. Det er et budskab, jeg egentlig er enig i. Jan E. Jørgensen glemmer dog imidlertid, at det var hans egen partifælle, Ulla Tørnæs, der som udviklingsminister havde ansvar for udviklingsbistanden.

Og for det fjerde kritiserer han blå blok for ikke at falde i svime over, at SVM-regeringen har igangsat en plan om at skære 1.000 administrative årsværk i staten. Vi støtter initiativet, men vi mener ikke, at det er noget at bryste sig med at ville fjerne en dråbe fra et hav, man selv er med til at udvide hver dag. Fra 2019 til 2023 blev der ansat 1.030 flere medarbejdere alene i centraladministrationens departementer, hvorfor jeg tvivler på, at SVM-regeringens beskedne spareøvelse vil skabe mirakler.

Så kære Jan E. Jørgensen. Drop nu at kaste med sten – i hvert fald, indtil du og dine partifæller er flyttet ud af jeres bureaukratiske glashus. Lad os hellere samarbejde om konkrete initiativer, som kan nedbringe bureaukratijunglen.

(Indlæg bragt i Berlingske d. 12. marts 2025)