Vances München-tale var en blanding af tiltrængt opsang og bizart hykleri
Meget i vicepræsidentens tale var sandt. Men en god del er også hykleri og farlig ligegyldighed over for Rusland. Og under alle omstændigheder tegner den en virkelighed, Europa er nødt til at forholde sig til i de i hvert fald næste fire år.
J.D. Vances tale ved sikkerhedskonferencen i München er allerede efter få dage historisk. Retorisk er den fremragende. Men har Vance i overvejende grad ret i det, han siger? Eller tager han i overvejende grad fejl? Det skal diskuteres på de følgende linjer.Den amerikanske vicepræsident har ubetinget ret i, at en række lande i Europa har ført en selvdestruktiv indvandringspolitik. Og værre end det: en indvandringspolitik, som de enkelte landes borgere aldrig for alvor er blevet spurgt om, hvorvidt de ønskede. Hvis de var blevet spurgt, havde de fleste formentlig sagt nej. Som valget i Tyskland den 23. februar givetvis kommer til at vise.
Han har også ubetinget ret i, at ”brandmure”, der i praksis holder store dele af et lands befolkning ude fra de almindelige, politiske processer, er en dårlig idé. Selv fundamental uenighed skal ikke tackles ved, at flertallet tryner et meget stort mindretal og erklærer dette mindretals synspunkter for uønskede og ikke værdige til at blive taget i betragtning.
I et velfungerende demokrati er flertallet altid nødt til at gå i dialog med et mindretal på 20-25 pct. af befolkningen. Ellers er demokratiet ikke velfungerende.
Vicepræsidenten har endvidere ubetinget ret i, at overdrevet nidkære love imod hadtale i realiteten giver aktører, der handler i ond tro – det vil først og fremmest sige islamister og wokeister – veto i forhold til kritik, provokation og satire. Det er derfor, den danske koranlov er og bliver en skandale.
Endelig har den amerikanske vicepræsident ubetinget ret i, at Europa har gjort alt, alt for lidt i forhold til sin egen sikkerhed.Hvis det ikke var så tragisk, ville argumentet om, at vi ikke kan gøre ditten og datten på grund af internationale forpligtelser, være komisk. I næsten 10 år ignorerede næsten alle lande i Europa – herunder Danmark – konsekvent at leve op til sine internationale forpligtelser på forsvarsområdet. Det skete der i mange år ikke noget ved. Undtagen – hvad der også er grelt nok – at kontinentet i dag er håbløst bagud, når det gælder om at tage vare på egen sikkerhed.
Med andre ord: ”Hensynet til internationale forpligtelser” er i den grad et ad hoc-argument, man kan slå sine modstandere i hovedet med, hvis man ikke tør argumentere ærligt for sine standpunkter. Det er i hvert fald ikke noget, der med nødvendighed overholdes i Danmark, eller som nødvendigvis har nogen konsekvenser.Der, hvor J.D. Vances tale er mindre god, er de dele, der på den ene eller den anden måde står i forbindelse med den russiske imperialisme og den russiske hybridkrig imod Europa.
Og så naturligvis de dele, der handler om valgsvindel og misinformation. For lad os lige få på det rene: J.D. Vances chef – Donald Trump – har konsekvent gennem mere end fire år spredt den løgn, at han vandt valget i 2020. J.D. Vances chef stod bag et mislykket statskup den 6. januar 2021. Og så er J.D. Vances chef i det hele taget et omvandrende bevis på omfanget af det problem, der hedder løgn og misinformation.
Russisk indblanding i valg er et kæmpestort problem for Europa. Rusland har blandet sig i Georgien. Rusland har blandet sig i Moldova. Rusland har uden tvivl blandet sig i Rumænien.
I øvrigt gør Rusland gennem sine marionetter Viktor Orbén og Robert Fico også alt for, at EU skal bryde sammen. Så en tale om, hvad Europa gør og ikke gør og burde gøre og ikke burde gøre, kan ikke – hvis den skal være nogenlunde redelig – komme uden om Rusland.
Vi skal være utrolig påpasselige i Europa, så vi ikke synker ned på et illiberalt niveau i forsøget på at forsvare os imod Rusland. Men jeg må også slå fast: Det er fuldkommen legitimt at bekæmpe, at fremmede magter forsøger at destabilisere ens land. Det har alle lande enhver tænkelig ret til.
Det er gådefuldt, hvorfor MAGA-republikanerne er så eftergivende over for Rusland. Men det har de desværre til fælles med det hårde højre i Europa – som J.D. Vance helt klart forsøger at glæde med sin tale i Europa. Og denne eftergivenhed over for Rusland var den helt store svaghed ved J.D. Vances tale – selvom han også fik afleveret en del sandheder, som den politiske elite i Europa havde godt af at høre.
Jeg kan ikke vide, om det er i en kombineret iver efter at glæde ejerne af de store amerikanske kommunikationsplatforme og det hårde højre i Europa på en og samme tid, at J.D. Vance får lanceret den påstand, at ytringsfriheden i Europa har trange kår.
I hvert fald er påstanden om, at mediernes frihed i Europa er presset, ikke sand. Ifølge det velansete World Press Freedom Index for 2024 kommer USA på en sløv 21.plads. Langt efter store EU-lande som Tyskland og Frankrig. Og selvfølgelig endnu længere efter Danmark, der trods alt er på andenpladsen efter Sverige.
Jeg er godt klar over, at de store amerikanske kommunikationsplatforme har en interesse i at fremstille tingene på den måde, at EU’s Digital Services Act (DSA) er et uset indgreb i ytringsfriheden. Men sandheden er, at DSA løfter de regler, der gælder for eksempelvis dagblade og tv-stationer, ind i det digitale domæne. Det kan man mene om, hvad man vil. Jeg synes, det er meget rimeligt, at en stor kommunikationsplatform som X i princippet skal opføre sig ligesom Jyllands-Posten eller TV 2. Ikke bedre og ikke dårligere – bare på tilsvarende måde.
Så alt i alt: Halvdelen af J.D. Vances tale er fremragende og en tiltrængt opsang til den politiske elite i Europa. Mens den anden halvdel er en hyklerisk – og bizart Ruslands-ignorerende – kritik af EU for at ville beskytte sit demokrati imod udenlandsk indblanding og ryggesløse tyranners forsøg på statskup. Om det gør glasset halvt fuldt eller halvt tomt, kan man så bruge lang tid på at grunde over. Uanset hvad, så er talen udtryk for de gældende vilkår i Europa i mindst fire år frem i tiden.
Hvor meget det end glæder mig, at Donald Trump tager et opgør med wokeisme, er jeg kort og godt ude af stand til at se bort fra, at han er fuld af løgn og forkerte påstande. Som han frækt gentager og aldrig dementerer.
(Indlæg bragt i Jyllands-Posten d. 18. februar 2025)
