Regeringen mangler ambitioner til at gøre professionsuddannelserne mere attraktive

Regeringen lægger op til at afkorte de professionsrettede videregående uddannelser med 15 ECTS-point.

Det er en kontraproduktiv og uansvarlig tilgang til uddannelsespolitik, når vi samtidig mangler dygtige professionsbachelorer på arbejdsmarkedet.

År efter år er søgningen til sygeplejerske, socialrådgiver og pædagog faldet massivt. Det er uddannelser, hvor vi desværre også står og mangler dygtige medarbejdere på arbejdsmarkedet. Derfor er reformen af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser et længe ventet spadestik i retning af at gøre uddannelserne mere attraktive og sikre højere kvalitet i undervisningen.

Desværre må vi konstatere, at regeringen ikke har tænkt sig at grave dybt nok til at kunne tage fat om rødderne i problematikken. For til alles store forundring lægges der op til at afkorte professionsuddannelserne med 15 ECTS-point. Det hænger rigtig dårligt sammen med intentionen i reformen, der netop er at sikre større tilgang til professionsuddannelserne med henblik på at uddanne befolkningen til, hvad der er behov for i samfundet.

Hvis vi vil have flere til at blive sygeplejersker, pædagoger og socialrådgivere, er vi nødt til at sikre kvalitet i uddannelserne, så de bliver et attraktivt første valg. Flere og flere unge tager nemlig en lang videregående uddannelse, fremfor en kort- eller mellemlang.

Og vi er nødt til at spørge os selv: Hvis en kommende studerende er i tvivl, om vedkommende skal vælge en akademisk uddannelse eller en professionsbachelor, skubber vi så valget i retning af sidstnævnte ved at afkorte uddannelsen?

Svaret er åbenlyst: Selvfølgelig ikke. Hvis vi vil have flere til at søge en professionsbachelor, skal vi øge prestigen i disse uddannelser. Men en bred afkortning med bind for øjnene er en dybt problematisk tilgang, der kan medføre store konsekvenser for kvaliteten og som blot ligger i forlængelse af regeringens overfladiske og merkantile tilgang til uddannelsesområdet.

I min optik svarer denne tilgang til at føre uddannelsespolitik i bagvendt rækkefølge. En optimal arbejdsproces burde starte med at afklare, hvad der er behov for, at de studerende skal kunne, når de er færdiguddannet – og deraf fastlægge indhold og længde af den specifikke uddannelse. Men regeringen begynder baglæns med at sætte en rigid ramme for, hvor lang tid en professionsuddannelse må tage.

Vi bør lade uddannelsens indhold definere tid, ikke tid definere indhold. Dannelse, fordybelse og faglighed tager nemlig tid, og regeringen er nødt til at indse, at vi på alle måder er bedre stillet, hvis vores uddannelsespolitiske førsteprioritet altid er at sikre dygtige medarbejdere til arbejdsmarkedet.

I Liberal Alliance mener vi, at regeringen bør tage ansvar for at sikre den nødvendige kvalitet i vores uddannelser og sikre, at reformen af de professionsog erhvervsrettede uddannelser gennemføres med et positivt udfald.

Vi løser ikke manglen på de samfundsbærende professionsuddannede ved at gøre det lettere at blive socialrådgiver, sygeplejerske, radiograf eller pædagog. Tværtimod er der brug for prestigefyldte uddannelser, som udgør et attraktivt valg for fremtidens studerende.

Desværre må vi konstatere, at regeringen ikke har tænkt sig at grave dybt nok til at kunne tage fat om rødderne i problematikken.

(Indlæg bragt i Avisen Danmark d. 24/1-2025)