Psykiatrien er ikke helbredt, blot fordi vi har en psykiatriplan

Hvis borgere, pårørende og personale skal kunne mærke forbedringer, er vi nødt til at genopfriske visionen fra psykiatriaftalen.

I MARTS MÅNED begynder forhandlingerne om udmøntningen af de resterende midler i psykiatrihandlingsplanen, som et samlet Folketing står bag.

Det var et fantastisk nybrud, at pres fra borgere, pårørende og personale sammen med politisk vilje førte til et kompetent fagligt oplæg fra Social- og Sundhedsstyrelsen, som tilbage i 2022 dannede grundlaget for den 10årige psykiatrihandlingsplan.

Visionen var, at vi netop med baggrund i det faglige oplæg om, hvad der var behov for, kunne prioritere indsatser, så både borgere, personale og pårørende kunne mærke et markant løft, og at vi kunne sikre en politisk forpligtelse til løbende at tilvejebringe den tilstrækkelige finansiering.

Nu var det psykiatriens tur.

VI STÅR fuldt ud bag de investeringer, vi allerede har iværksat, som f.eks. styrket forebyggelse af selvmord, bedre hjælp til børn og unge og indsats for at mindske brugen af tvang i psykiatrien. Men vi må tilstå, at vi også er bekymrede for både status og det videre forløb.

Vi har som politiske partier uden for regeringen endnu ikke set de aftalte statusnotater fra Sundhedsstyrelsen på den løbende fremdrift i forhold til at nå de aftalte målsætninger. Ligeledes mangler der overblik over, hvor de afsatte midler konkret er tilført, og i hvilket omfang de er blevet spist op af samtidige besparelser. Altså: Hvor meget har vi været med til at forsøge at løfte med den ene hånd, mens den anden hånd har måttet finde besparelser?

Når vi rejser den bekymring, er det med baggrund i konkrete indikatorer som øget kapacitetspres, der fører til stigende ventelister, men også i de tilbagemeldinger, vi får fra dem, midlerne skulle gavne: borgere, personale og pårørende.

Det er helt afgørende at sikre et reelt kvalitativt løft af indsatsen, både den forebyggende, behandlende og efterværn. Der er vi bekymrede for, at midlerne bliver smurt for tyndt ud, så vi ikke følger de faglige anbefalinger og dermed ikke opnår den ønskede effekt.

DERFOR ER det efter vores opfattelse helt nødvendigt at genopfriske visionen fra psykiatriaftalen. At vi sikrer et løft, der kan mærkes. Vi foreslår en revitalisering gennem tre initiativer:

For det første et klart overblik over forbrug og effekt af de midler, vi allerede har afsat.

For det andet, at vi prioriterer, hvilke indsatser der skal implementeres, men til gengæld sikrer fuld finansiering ud fra beskrevne faglige standarder, så investeringerne også kan forventes at mærkes hos borgere, pårørende og personale.

For det tredje, at vi erkender, at de afsatte midler fra Psykiatriplanen ikke i sig selv er nok til, at vi kommer tilstrækkeligt i mål med en fuld implementering af psykiatrihandlingsplanen. Der er behov for, at vi fortsat har fokus på at sikre ordentlig implementering og lave tilstrækkelig opfølgning på de tiltag, vi har sat i værk, og vi må ikke tro, at psykiatrien er helbredt, blot fordi vi på papiret har en psykiatriplan. Derfor er der også behov for at holde ambitionsniveauet højt og indlede arbejdet med en psykiatriplan 2. Fuldstændig parallelt med den indsats, vi leverer på kræftområdet.

Det er for os helt afgørende at sikre det lovede løft af psykiatrien. Vi skal genoprette tilliden hos borgere og pårørende og gøre psykiatrien attraktiv for sundhedspersonale, så vi både kan fastholde og tiltrække det personale, vi så desperat mangler. Især set i lyset af en strukturreform, som nu skal gennemføres og sikre en reel ligestilling mellem psykiatri og somatik både i den regionale og kommunale indsats.

Den opgave vil vi gerne samlet tage på os og have som pejlemærke, og vi ser frem til konstruktive forhandlinger med regeringen, så vi kan sikre det lovede løft af psykiatrien. Et løft, som kan mærkes af dem, det handler om – borgere, pårørende og personale.

(Indlæg bragt i Politiken d. 27. februar 2025)