Liberal Alliance
19. juni 2024

Mikael Simonsen er denne uge skiftet fra Venstre til Liberal Alliance, og dermed har partiet fået sit første byrådsmedlem i Aalborg Kommune.

Mikael Simonsen blev løsgænger i maj, da han meldte sig ud af Venstre, og har nu meldt sig ind i Liberal Alliance:

Jeg er skiftet til Liberal Alliance, fordi jeg ønsker at skubbe Aalborg Kommune i en mere liberal retning. Det ved jeg, at de 1182 vælgere, der stemte personligt på mig ved sidste valg, også ønsker.

Mikael Simonsen sidder i dag i Børne- og Undervisningsudvalget & Klima- og Miljøudvalget i Aalborg Kommune, hvilket han fortsætter med som medlem af Liberal Alliance. Mikael Simonsen kommer til at arbejde for større tiltro fra kommunens side til det lokale erhvervsliv for på den måde at skabe bedre velfærd skattepengene:

Vi skal helt konkret udlicitere mange flere opgaver, der i dag løses af kommunen, ud til virksomhederne. Hvis vi ikke tør tage de greb, kommer fremtidens politiske snakke ikke til at være om, hvor vi vil gøre mere for borgerne, men derimod hvor vi igen skal skære på den nære velfærd.

Fra partiets side er vi glade for at få gode, liberale kræfter ind i byrådet i Aalborg Kommune.

Jeg er rigtig glad for at kunne tilføje Mikael til vores gruppe. Mikael har en stærk position og stor stemme på emner som mere frit valg i de offentlige tilbud samt borgeren i centrum. Jeg glæder mig meget til at kæmpe for disse liberale værdier sammen med Mikael,

siger Kenneth Skatka Hammer Storkredsformand for Liberal Alliance Nordjylland.

Mikael er fra Ulsted og kommer fra en baggrund som butikschef og konsulent fra Salling Group. Ved siden af sin politiske karriere, er Mikael i dag selvstændig og driver egen virksomhed.

For yderligere information, kontakt:
Mikael Simonsen, byrådsmedlem, Aalborg Kommune, Liberal Alliance:
30 96 82 01
Louise Juul Christensen, presse- og politisk rådgiver, Liberal Alliance:
61 62 43 80