Ingen plads i centralt råd, hvis ikke du er en rød fagforening

Sólbjørg Jakobsen

10. december 2024

Beskæftigelsesministeren er så optaget af at holde andre organisationer end vennerne i fagbevægelsen uden for indflydelse, at det skader det vigtige samarbejde om arbejdsmiljø og beskæftigelse

Danmark har brug for et stærkt arbejdsmarked, hvor produktivitet og trivsel går hånd i hånd. Hvor alle relevante parter er med til at sikre optimale arbejdsbetingelser for både ledere, medarbejdere og virksomheder og samtidig løfter væsentlige samfundskritiske udfordringer i fællesskab. Det er dansk. Det er smukt. Og så langt er der i princippet enighed på tværs af både politiske partier og erhvervs- og fagorganisationer.

Derfor er det også helt uforståeligt at betragte beskæftigelsesministerens korstog mod de faglige organisationer, der ikke har partibogen i orden. Senest i forbindelse med nedsættelsen af det nye Arbejdsmarkedsråd, der skal erstatte de nuværende Beskæftigelsesråd og Arbejdsmiljøråd. Det er altafgørende områder for vores fælles arbejdsmarked, der nu slås sammen til ét, og en af opgaverne for rådet er at rådgive ministeren ud fra forskellige perspektiver fra virkelighedens arbejdspladser langt fra Christiansborg.

Derfor er det endnu vigtigere, at alle relevante grupper på både arbejdsgiver- og lønmodtagersiden får en stol ved bordet. Men beskæftigelsesministeren og regeringen har valgt den modsatte tilgang: At begrænse antallet af pladser, så nogle perspektiver helt udelukkes. Det gælder blandt andet Ledernes Hovedorganisation med deres over 110.000 medlemmer, der er ledere i det private erhvervsliv. Vi taler om en gruppe på arbejdsmarkedet, der ikke er repræsenteret af andre organisationer, og som spiller en afgørende rolle for alt fra seniorpolitik til sårbare unges første erfaringer på en arbejdsplads – fra arbejdsmiljø til den grønne omstilling. Socialdemokratiet ser rødt Det er ikke kun Lederne, der bliver forbigået. Også de såkaldte gule fagforeninger som Krifa – altså de fagforeninger, der ikke er en del af Fagbevægelsens Hovedorganisation. Men vigtigst af alt, så har de organiseret mere end 400.000 lønmodtagere. Hvor er det vildt, at vi har en minister, der forbigår over en halv million danskere og ikke giver dem en stemme, når det handler om vores arbejdsmarked.

Og ja, Dansk Arbejdsgiverforening er en del af rådet, men det er, som om Socialdemokratiet ser rødt, når det handler om fagforeningspladserne i rådet. Alle andre end den traditionelle fagbevægelse er sat uden for indflydelse. Man kan kun blive en del af det nye Arbejdsmarkedsråd, hvis man er såkaldt “overenskomstbærende”, har beskæftigelsesministeren besluttet. Det er utidssvarende og udemokratisk at gøre det til det altafgørende kriterium, når hundredtusindvis af arbejdende danskere i dag står uden for fagbevægelsen, og hele grupper ansættes på individuelle kontrakter – som f.eks. lederne i det private erhvervsliv.

Summa summarum er, at alle andre end vennerne i Fagbevægelsens Hovedorganisation bliver sendt uden for døren, mens FH kan brede sig over otte pladser ved bordet, når fremtidens arbejdsmiljø og arbejdsmarked skal diskuteres. Tætte bånd Socialdemokratiets historiske og økonomiske bånd til fagbevægelsen end arbejdsmarkedets velbefindende.

FH og Socialdemokratiet er som to gamle ægtefæller, der sætter sig selv og deres bånd foran alt andet. Det kan være prisværdigt i et ægteskab, men når det gælder arbejdsmarkedet og samfundet, bør gamle alliancer mellem fagbevægelsen og et parti ikke været noget, som stadsfastes ved lov. Men beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen forestår gerne vielsen. Det er en uskik uden blik for samfundets og arbejdsmarkedets velbefindende. Hemmeligheden bag det gode samarbejde på det danske arbejdsmarked er, at der lyttes, tages ansvar og laves kompromiser på tværs af bordet. Det kræver, at alle relevante parter inviteres med i samtalen. Derfor sætter regeringen det fremtidige samarbejde på arbejdsmarkedet over styr ved krampagtigt at kategorisere de faglige organisationer som “gode” og “onde”, så det passer ind i et efterhånden utroligt gammeldags billede af lønmodtagere, ledere og arbejdsgivere. Verden og de globale og nationale udfordringer udvikler sig hele tiden.

Det danske arbejdsmarked følger med udviklingen. Så mangler vi bare, at beskæftigelsesministeren følger trop. Det virker til, at sammensætningen mere er motiveret af ideologi og “C Det virker til, at sammensætningen mere er motiveret af ideologi og Socialdemokratiets historiske og økonomiske bånd til fagbevægelsen end arbejdsmarkedets velbefindende”

(Indlæg bragt i Børsen d. 10/12-2024)