Styrk det frie valg med fleksible pasningsordninger Daginstitutioner

Helena Artmann Andresen
10. december 2024

Fremover bør det være muligt for forældre i alle landets kommuner kun at betale for den tid, som deres børn tilbringer i daginstitution.

Det skal give danske småbørnsfamilier mere fleksible pasningsordninger, som passer ind i forskellige arbejds- og familieliv. Det er nemlig ikke alle forældre, der gør fuld brug af en fuldtidsplads, og derfor bør de selvfølgelig heller ikke betale for den.

Nogle forældre arbejder deltid for at tilbringe mere tid med deres børn, eller blot for at få hverdagen til at hænge bedre sammen.

Nogle er studerende, mens andre er hjemmegående. Fælles for denne gruppe er, at de har nogle andre hverdagsrammer end det gængse 8-16-job. Hvorfor ikke gøre det muligt for dem – og for alle andre – kun at betale for den tid, som deres børn tilbringer i vuggestue eller børnehave? Hvorfor tvinge dem til at betale fuld pris for et tilbud, som de ikke benytter fuldt ud?

Vi ved fra en undersøgelse, om end en lidt ældre en af slagsen, fra 2008 fra det gamle Velfærdsministerium, at forældre, som benytter deltidstilbud, i højere grad oplever, at deres behov bliver opfyldt sammenlignet med forældre, som benytter fuldtidstilbud.

Det giver god mening. Forældre sætter børn i verden for at tilbringe tid sammen med dem – ikke for at parkere dem i institution.

Derfor bør vi selvfølgelig også støtte op om fleksible pasningsordninger og udbrede dem til alle landets 98 kommuner. En af metoderne kunne være at etablere et helt enkelt system, hvor man kan “tjekke ind” og “tjekke ud”, når man afleverer og henter sit barn. Nemt og ubureaukratisk.

Der er, heldigvis, allerede nogle kommuner, som tilbyder fleksible pasningsordninger. Et eksempel er Silkeborg Kommune, hvor forældre kan vælge en plads på op til 30, 40 eller 45 timer om ugen, eller en plads på over 46 timer om ugen.

Samtidig er det værd at bemærke, at lige netop Silkeborg Kommune, er en af de kommuner, der er bedst til at levere børnepasning for pengene. Fleksible pasningsordninger og en sund økonomi er altså ikke hinandens modsætninger.

Det er vigtigt at understrege, at forslaget om fleksible pasningsordninger ikke er en spareøvelse.

Det handler om at skabe mere fleksibilitet for familier, så de kan vælge løsninger, der passer til deres hverdag og økonomi. En dagtilbudsplads kan godt være en halvdyr fornøjelse for nogle familier.

Det bør være en borgerlig liberal mærkesag at skabe mere frit valg i velfærden.

Der er selvfølgelig mange måder at gøre det på, men en af dem er, at gøre det muligt for forældre i alle landets kommuner at vælge pasningsordninger, der passer til den enkelte familie, og kun betale for den tid, som deres børn tilbringer i vuggestue eller børnehave.

Derfor har vi i Liberal Alliance fremsat et beslutningsforslag, som skal muliggøre dette. Jeg håber, at mine folketingskolleger på tværs af fløjene kan se fornuften i fleksible pasningsordninger.

(Indlæg bragt i Avisen Danmark d. 7/12-2024)

I Danmark ser vi os selv som verdensmestre i alt, men vi er dumpet i vores handicapindsats

Katrine Daugaard
28. oktober 2024

I Danmark har vi en fortælling om, at vi er et lysende foregangsland med et finmasket socialt sikkerhedsnet, når det gælder velfærd og omsorg for vores mest sårbare borgere. Hvis der havde været et mesterskab i velfærd, havde mange nok vurderet os selv til klare favoritter til toppen af ligaen.

Men når man kradser lidt i overfladen, er det langt fra virkeligheden i den danske velfærdsstat. I hvert fald ikke når det gælder kvaliteten af den støtte, vi leverer til de mange af os, der lever med et handicap.

Vi hører om alt for mange tilfælde, hvor den rette hjælp ikke gives fra start, hvilket bliver dyrt for både samfundsøkonomien og for borgerens trivsel. Eksempelvis Jakob, der for nogle år siden var ude for en ulykke i trafikken og fik en hjerneskade (i Politiken, 9. januar 2021, red.). Her sagde kommunen nej til, at han kunne få det nødvendige specialiserede tilbud uden for kommunen til at genvinde det tabte. Det gør, at han idag fortsat har mén efter bilulykken og har brug for varig støtte.

VI VED OGSÅ, at alt for mange mennesker med handicap bliver fanget i bureaukrati og træge systemer og har svært ved at få bevilget den kørestol, rollator, badebænk eller kateter, som de har brug for.

For eksempel 15-årige Kristian (DR.dk, den 24. februar 2020, red.), der voksede ud af sin kørestol og fik beskeden om 40 ugers sagsbehandlingstid på at få en ny. Først da et medie gik ind i sagen, kom der skub i sagsbehandlingen. Og vi kunne desværre blive ved.

FN har for nylig rejst en skarp kritik af Danmark, fordi vi er for dårlige til at give mennesker med handicap de samme muligheder som alle. I den nye rapport peger FN”s Handicapkomité på hele 41 områder, hvor der er brug for at ske markante forbedringer for mennesker med handicap.

FN udtaler, at det generelt går den forkerte vej for mennesker med handicap iDanmark. Vi er desværre ikke overrasket over, at regeringen får hård kritik. Ligesom FN ser vi nemlig en række steder, hvor det går den forkerte vej for mennesker med handicap og med at leve op til konventionen.

LAD OS GIVE nogle eksempler på, hvad Danmark får kritik for. Det går den gale vej inden for psykiatrien. Brug af tvang er steget med 22 procent på 10 år. Næsten 20.000 gange blev bæltefiksering, fastholdelse og akut beroligende medicin brugt med tvang i2022. Tallene viser, at flere og flere børn og unge bliver udsat for tvang.

De sidste 10 år har man fra politisk side ønsket at inkludere flere børn med handicap iden almene undervisning. Det er langt fra lykkedes på en god måde. For eksempel har man i mange kommuner forsøgt at inkludere børn med eksempelvis autisme, adhd, cerebral parese eller synshandicap uden at klæde personalet ordentligt på til opgaven. Det har betydet, at langt flere børn er endt i ufrivilligt skolefravær og flyttet til et specialtilbud og væk fra deres lokale skole.

FN retter også en kritik af postnummerlotteriet.

Danmark er et lille land, men der er stor forskel fra kommune til kommune på den støtte, du kan få. Den samme lov gælder for kommunerne. Men det betyder noget, om du bor i Nyborg eller på Norddjurs.

DET KALDER PÅ dyb national selvransagelse. Vi kan ikke være tilfredse med at leve inaiv forherligelse af den danske velfærdsstat, hvis den ikke skaber gode vilkår for dem, der får brug for samfundets støtte.

Vi har brug for en socialpolitik, der sætter borgeren først og bygger på tillid frem for kontrol. Og lad så begynde at give mennesker med handicap de samme muligheder som alle andre og behandle dem som ligeværdige borgere.

Vi ved også, at alt for mange mennesker med handicap bliver fanget i bureaukrati og træge systemer og har svært ved at få bevilget den kørestol, rollator, badebænk eller kateter, som de har brug for.

(Indlæg bragt i Avisen Danmark d. 28/10-2024)

En ny ældrelov skal sætte kvaliteten under lup

Pernille Vermund
20. marts 2024

Af Pernille Vermund & Jakob Scharff, Branchedirektør i Dansk Industri

Hvem er den kommende ældrelov egentlig til gavn for? Er det for systemet, staten og kommunerne? For medarbejdere og for ledere? Eller er det for borgerne? Det kan være forskelligt, alt efter hvem du spørger. Men der burde ikke herske nogen tvivl om svaret. En ny ældrelov skal først og fremmest gavne landets ældre – om det er den ældre på plejehjemmet, personen, der skal have hjælp i hjemmet, eller de pårørende. Det handler om, at vi skaber de bedste rammer, den bedste pleje og mest mulig værdighed for vores ældre.

Derfor er det også opsigtvækkende, at vi i dag kan få mere information om den restaurant, vi skal besøge, end det plejehjem, vi skal vælge.

I dag er der ingen retningslinjer eller målemetoder for, hvad der kendetegner en god og værdig ældrepleje. Kommunerne måler forskelligt – og det er sjældent noget, som borgere let kan orientere sig i. Derfor er det også stort set umuligt for ældre at få indsigt i kvaliteten af plejen på det enkelte plejehjem, og om den er bedre eller værre end tilsvarende tilbud andre steder.

Det betyder, at ældre i dag træffer valg med bind for øjnene, og det forringer i sidste ende kvalitetsniveauet. For som bekendt bliver kvaliteten af et produkt bedre, når der er konkurrence på markedet, men det er svært at skabe konkurrence, hvis ikke brugeren kan få konkret viden om produktet og derfor ikke kan vælge det gode produkt til og det dårlige fra.

Derfor foreslår vi, at borgerne skal have bedre indsigt i kvaliteten gennem en udvidelse og forbedring af Plejehjemsoversigten.dk – en oversigt over landets plejehjem og friplejeboliger. Konkret vil vi sætte kvaliteten under lup ved at udpege et sæt faste kvalitetsindikatorer for faglige resultater, borgernes tilfredshed og medarbejdernes trivsel, som alle plejehjem skal måles på. På den måde bliver det muligt for borgeren at holde plejehjemmene op mod hinanden og sammenligne dem ud fra de samme mål og krav. Vi skal sikre større selvbestemmelse og bedre kvalitet for de ældre.

Selv om det er 20 år siden, at retten til at vælge mellem kommunale og private plejehjem blev indført ved lov, er det fortsat de færreste ældre, der ved, at de kan vælge en friplejebolig, når de visiteres til en plejehjemsplads. Det er ikke i orden. Det bør derfor fremover være lovpligtigt for kommunerne at informere om plejehjemsoversigten og det frie plejehjemsvalg, når den ældre visiteres til en plejebolig. Hvis vi lykkes med at skabe det nødvendige fokus på kvalitet, sikrer vi også, at alle borgere uanset forudsætninger nemt og hurtigt kan vælge det plejehjem, de helst vil bo på.

Vi sikrer, at medarbejdere, ledere, kommuner og private leverandører kan tage ved lære af hinanden og tydeligt vil kunne se, hvis kvaliteten begynder at halte. Dermed kan vi også afskaffe bureaukratitunge proceskrav, kommunale særregler og de mange tilsyn, der ikke skaber værdi for hverken borgere eller medarbejdere.

Hvis ældreloven skal være til gavn for de ældre, skal vi sikre mere gennemsigtighed og styrke det frie valg af plejehjem.

(Indlæg bragt i Jyllands-Posten d. 19. marts 2024).

Danmark skal have flere private plejehjem

Pernille Vermund
8. februar 2024

Sådan fortæller de to voksne døtre til den 77-årige demente mand, som vi forleden kunne læse om i medierne. Følelsen af magtesløshed hos de pårørende var åbenlys. En følelse, jeg desværre genkender alt for godt fra min egen mors tid på plejehjem, før hun i sommer gik bort.

Vi har et af verdens højeste skattetryk, og alligevel frygter langt de fleste af os at ende vores dage på et plejehjem. Ældreområdet er som mange andre dele af vores velfærdssystem blevet umenneskeligt og umyndiggørende.

Marineret i love og regler er det sandet til i bureaukrati, detailstyring og ensretning.

Alt for ofte oplever man som pårørende, at både kompetente og fagligt engagerede medarbejdere sidder på et lukket kontor bag en skærm frem for at bruge tiden sammen med de ældre. Det er ubærligt at være vidne til.

Et opgør med det regeltyranni, der stjæler medarbejdernes dyrebare tid fra borgerne, er en helt afgørende prioritet for Liberal Alliance i de kommende forhandlinger om en ældrereform.

Det handler om tillid og respekt. Vi skal give friheden og ansvaret tilbage til de ansatte, der leverer vores kernevelfærd – og selvbestemmelsen tilbage til borgerne. For selv om vi skal sikre flere penge, når vi bliver flere ældre, så er det ikke kun penge, der mangler.

Der mangler også sund fornuft. Pengene bliver mange steder prioriteret forkert. Unødvendige dokumentationskrav kan spare os for meget. Det samme kan kompetent og ansvarlig ledelse.

Aktuelt ser vi, hvordan stigende udgifter til vikarer på de offentlige plejehjem presser kommunerne. Automatreaktionen fra lokalpolitikerne har været at kræve flere penge. Skatteborgerne må igen til lommerne. Men hvor er ansvaret for at nedbringe sygefraværet – og dermed behovet for vikarer?

Tal fra Dansk Erhverv viser, at medarbejdernes sygefravær er mere end dobbelt så højt på offentlige plejehjem som på private. På landsplan ligger sygefraværet på det offentlige plejehjemsområde på 7 pct., mens det private kun er på 3 pct. i gennemsnit.

Hvis det offentlige fravær blev nedbragt til at være på niveau med det private, ville det svare til 1.422 flere fuldtidsansatte på de danske plejehjem. Tænk, hvor meget mere overskud der ville være til omsorg for de ældre, hvis alle plejehjem blev drevet som de private. Potentialet er enormt.

Halvdelen af landets kommuner har udelukkende offentlige plejehjem. Og selv om antallet af private plejehjem generelt er stigende, så er det kun ca. 5 pct. af alle danske plejehjemspladser, der er private. Der kommer til at mangle op mod 7.500 plejehjemspladser frem mod 2030.

Et politisk mål for Liberal Alliance i de kommende forhandlinger om en ny ældrereform er at sikre, at langt flere plejehjem fremover opføres og drives privat, så borgerne kan få et reelt frit valg – og dermed den bedst mulige service for de skattekroner, vi afsætter.

Og ja, der vil altid være en risiko for, at der begås fejl, eller der er ældre og pårørende, der føler sig dårligt behandlet – også på private plejehjem. Men ikke mindst derfor er det så afgørende, at borgerne kan vælge dårlige tilbud fra og gode til.

Venstrefløjens ideologiske modstand mod private leverandører og en elendig information om valgmulighederne for de ældre gør det alt for svært for borgerne at tage magten over situationen og stemme med fødderne, når velfærden svigter.

Kun 3 af 10 ældre ved, at de har ret til frit valg af plejebolig. Derfor ser vi gang på gang sager, hvor borgerne føler sig magtesløse over for systemet. Præcis som vi så det i den ulykkelig sag med den demente 77-årige mand, der var overladt til sig selv.

Ældre og pårørende skal i langt højere grad end i dag oplyses om, hvilke muligheder der er, når man får brug for praktisk hjælp i hverdagen eller bliver plejekrævende.

Det er tid til at tage et borgerligt opgør med det socialdemokratiske velfærdssystem – med det regeltyranni og den ensretning, der gør borgerne magtesløse over for systemet. Det kæmper vi for i Liberal Alliance, når vi i denne uge sætter os til forhandlingsbordet om en ny ældrereform med ældreministeren.

“Der vil altid være en risiko for, at der begås fejl, eller der er ældre og pårørende, der føler sig dårligt behandlet – også på private plejehjem. Men ikke mindst derfor er det så afgørende, at borgerne kan vælge dårlige tilbud fra og gode til.”

Et politisk mål for Liberal Alliance i de kommende forhandlinger om en ny ældrereform er at sikre, at langt flere plejehjem fremover opføres og drives privat, så borgerne kan få et reelt frit valg, skriver Pernille Vermund.

(Indlæg bragt i Jyllands-Posten d. 8/2-2024)

Mere tillid og respekt i ældreplejen

Pernille Vermund
5. februar 2024

Den 77-årige demente mand sad alene på sin seng på plejehjemmet med en bakke med mad foran sig og hænderne smurt ind i afføring.

De to voksne døtres fortælling om, hvordan de havde fundet deres far hjælpeløs og forladt, var hjerteskærende. Men deres historie er desværre ikke enestående.

Alt for mange af os har oplevet, hvordan ældreplejen, ligesom mange andre dele af vores velfærdssystem, er blevet umenneskelig og umyndiggørende.

Marineret i love og regler har politikere i årevis ladet plejen sande til i bureaukrati, detailstyring og ensretning.

Vi har et af verdens højeste skattetryk, og alligevel frygter langt de fleste af os at ende vores dage på et plejehjem.

Min egen mor døde i sommer efter et langt forløb på plejehjem. Det har sat dybe spor. Hvor har jeg fældet mange tårer, når jeg er gået derfra.

Der er masser af både søde, omsorgsfulde og dygtige medarbejdere i vores ældrepleje. Men alt for ofte oplever man som pårørende, at medarbejderne sidder bag en skærm frem for at bruge tiden sammen med de ældre.

Det er ubærligt at være vidne til. Et opgør med det regeltyranni, der stjæler medarbejdernes dyrebare tid fra borgerne, er en helt afgørende prioritet for Liberal Alliance i de kommende forhandlinger om en ældrereform.

Det handler om tillid til de ansatte og respekt for borgerne. Vi skal give friheden og ansvaret tilbage til de ansatte, der leverer vores kernevelfærd – og selvbestemmelsen tilbage til borgerne.

Vi skal give friheden og ansvaret tilbage til de ansatte, der leverer vores kernevelfærd.

(Indlæg bragt i Avisen Danmark d.5/2-2024)