Ole Henrik Hansen | Familie & Fællesskab | Sólbjørg Jakobsen
Erhvervslivet bliver holdt nede af unødigt bureaukrati. Sådan vender vi udviklingen
Den danske iværksætterkultur er på retræte, og mange af fremtidens erhvervssucceser flygter ud af Danmark. Men sådan behøver det ikke at være.
Danmark er hverken begunstiget af værdifulde mineraler, oliefelter med eksportpotentiale eller andre sjældne naturressourcer, der sender penge i statskassen. Men alligevel har vi formået at blive et af verdens mest velstående lande. Det skyldes fortrinsvis de gode idéer fra virkelystne ildsjæle, der skaber den innovation, som udgør fundamentet under Danmarks økonomi. Produkterne fra Novo Nordisk redder millioner af menneskeliv i alle afkroge af verden, Vestas’ vindmøller sætter gang i hjulene under den grønne omstilling, og på verdenshavene fragter Mærsks skibe produkter rundt, som bidrager til velstandsfremgang over hele kloden.
Men det er langtfra givet, at Danmark bliver ved med at have nogle af verdens bedste virksomheder. For lige nu er den danske iværksætterkultur på tilbagetog. Kun én enkelt af de ti mest værdifulde danske selskaber er blevet stiftet inden for de seneste 50 år. Siden finanskrisen har vi mistet mere end 20.000 selvstændige, selvom den samlede beskæftigelse er skudt i vejret. Og siden årtusindskiftet har 69 pct. af alle nystiftede unicorns forladt landet, mens det tilsvarende tal hos vores svenske naboer blot er 9 pct. Hvis Danmark fortsat skal være et velstående land, bliver vi nødt til at vende udviklingen, så det atter kan betale sig at drive virksomhed her til lands.
Omfattende problem
Så hvad skal vi gøre for at genoplive den danske iværksætterkultur? Spørger man de små og mellemstore virksomheder, mener 78 pct. af dem , at færre regler og mindre bureaukrati enten i høj eller meget høj grad ville gøre det lettere at starte og drive virksomhed i Danmark. Og 68 pct. af alle små og mellemstore virksomheder mener, at mængden af bureaukrati, regler og indberetning til det offentlige under ét er dén enkeltstående faktor, som giver de dårligste vilkår for at drive iværksætteri her til lands.
Faktisk er problemet med bureaukrati så omfattende, at de små- og mellemstore virksomheder hvert eneste år spilder 16,5 mia. kr. på at overholde de statslige indberetningskrav. Det svarer til 35.000 ansatte, der arbejder fuldtid udelukkende for at imødekomme bureaukratiet.
Siden Poul Schlüter var statsminister, har alle regeringer haft som erklæret mål at tage fat om problemets rod. Men selvom der på begge sider af folketingssalens midte er bred enighed om problemet, er det sjældent, at de gode intentioner fra de politiske skåltaler om afbureaukratisering ender med at udmønte sig i lovgivning.
Derfor vil vi i Liberal Alliance indføre en bureaukratilov om, at man skal afskaffe to eksisterende regler, hver gang man vil indføre én ny, så vi på den måde kan binde os selv til masten for at tage livtag med bureaukratiet.
I 2001 indførte man et lignende princip i den canadiske provins British Columbia, og resultatet har været enestående. På blot tre år faldt regelmængden med 40 pct., og forskning har efterfølgende estimeret, at regelstoppet har øget provinsens økonomiske vækst med 1 procentpoint om året siden. Men selv hvis dette forslag er for vidtrækkende til at opnå et folketingsflertal, er der stadig en myriade af andre bureaukratiske byrder, der burde være opbakning til at tilbagerulle blandt samtlige partier.
Tilbagerul byrderne
Et godt eksempel på formålsløs lovgivning ser vi med den nye bogføringslov, der påtvinger selvstændige at skulle udarbejde en omfattende beskrivelse af deres bogføringsprocedure. Det tager ofte unødigt mange timer for små selvstændige erhvervsdrivende, selvom intet i første omgang tilsagde, at der var brug for strengere krav til at dokumentere bogføringsprocedure.
Samme billede tegner sig med de dokumentationskrav, der forhindrer vores virksomheder i at rekruttere international arbejdskraft, selvom vores arbejdsmarked har desperat brug for flere medarbejdere. Eller med kravet om såkaldte nulindberetninger, som påtvinger arbejdsgivere at køre løn for samtlige medarbejdere, selvom nogle af disse eksempelvis kun arbejder i sommermånederne.
Fællesnævneren ved disse eksempler på lovgivning er, at de ofte ikke gør gavn, samtidig med at de medfører en stor omkostning for især små og mellemstore virksomheder. Selvom hver enkelt lov ikke nødvendigvis medfører en enorm byrde, udgør de tilsammen en enorm forhindring for vores iværksætterkultur. For hver eneste unødvendige lov, anordning og bekendtgørelse lægger nemlig en ny sten til den mur af bureaukrati, der forhindrer de gode idéer i at blive til fremtidens erhvervssucceser.
Hvis vi også skal sikre fremtidens vækst og velstand, bliver vi derfor nødt til at sætte vilje bag intentionerne om afbureaukratisering. For hvis den nuværende udvikling ikke bliver stoppet, kommer vi ikke til at efterlade et velstående Danmark til de kommende generationer.
(Indlæg bragt i Børsen d. 29. august 2024).
Liberal Alliance får sit første byrådsmedlem i Halsnæs Kommune
Liberal Alliance har fået sit første byrådsmedlem i Halsnæs Kommune, efter at Kim Jensen denne uge er skiftet til partiet.
Kim Jensen har siden 2017 været spidskandidat for Det Konservative Folkeparti men valgte i juni at forlade partiet og har siden juni været løsgænger. Hen over sommeren har han gjort sig tanker om sin politiske fremtid, som nu fortsætter i Liberal Alliance. Selv siger Kim Jensen om skiftet:
Efter jeg har læst op på de politiske programmer, har jeg valgt at melde mig ind i Liberal Alliance og jeg ser meget frem til at skulle repræsentere LA i byrådet i resten af denne valgperiode. Den første store opgave som folkevalgt bliver kommunens budgetforhandlinger som starter ultimo august.
Det er særligt politiske emner som tryghed for borgerne og kommunens økonomi, der optager Kim Jensen. Af denne grund bestrider han også posten som formand for kommunens tryghedsråd.
Kim Jensen træder ind i partiet med en klar ambition om, hvilke politiske tiltag han som det første vil arbejde for at gennemføre på vegne af Liberal Alliance for at styrke kommunens økonomi ved de forestående budgetforhandlinger, der begynder denne uge:
Jeg vil kigge på et kasseeftersyn af kommunens ejerskab af jord og grunde i Halsnæs. Jeg vil foreslå, at vi undersøger, om der jord eller grunde, som vi med fordel kunne afhænde og dermed spare på de kommunale udgifter til vedligeholdelse af jorden. På den måde kan vi styrke kommunens likviditet.
Fra partiets organisatoriske næstformand, Casper Søe-Larsen, lyder der en varm velkomst til Liberal Alliances nyeste byrådsmedlem:
Hos Liberal Alliance er vi glade for at byde Kim velkommen. Det er tydeligt at Kim brænder for liberal politikudvikling. Jeg er overbevist om, at Liberal Alliance og borgernes i Halsnæs Kommune vil få gavn af Kim og hans indsats for at trække kommunens politik i en mere borgerlig-liberal retning.
For yderligere information kontakt:
Kim Jensen, byrådsmedlem
Liberal Alliance
+45 2978 6323
Louise Juul Christensen
Presse- og politisk rådgiver
Liberal Alliance
+45 6162 4380
Mai My Humaidan | Familie & Fællesskab | Sólbjørg Jakobsen
Liberal Alliance foretager ordførerrokade
Liberal Alliance har foretaget en mindre ordførerrokade i folketingsgruppen.
- Pernille Vermund er ny miljøordfører. Hun bliver dermed erhvervs- og miljøordfører. Hun overtager ordførerskabet fra Alexander Ryle, som fortsætter som EU- og IT-ordfører.
- Louise Brown er ny ældreordfører. Hun overtager ordførerskabet fra Pernille Vermund og bliver dermed sundheds-, ældre- og epidemiordfører samt ordfører vedr. § 71-tilsynet.
Begge ordfører glæder sig over tildelingen af deres nye ordførerskaber.
Pernille Vermund:
Da jeg for ti år siden dykkede ned på bunden af Øresund for ved selvsyn at se de skadelige konsekvenser af sandsugningen, indledtes min kamp for vores havmiljø.
Jeg har siden engageret mig i debatten om udledning af urenset spildevand, udledningen af kvælstof fra såvel landbruget som vores nabolande samt været med til at sikre, at det store naturområde ved Vadehavet, der er udnævnt til UNESCO verdensarv, blev holdt fri for et kommende testcenter for kæmpevindmøller. Og senest var jeg naturligvis personligt engageret i forhandlingerne om den nye havmiljøplan.
De kommende år skal der blandt andet leveres resultater på de gode initiativer i havmiljøplanen, ligesom vi står over for en vigtig opgave med at sikre at landbruget bliver kompenseret rigtigt for de områder, der fremover skal udtages af driften, så vi kan få mere urørt, beskyttet og vild natur på land.
Det er afgørende, at vi overleverer naturen i endnu bedre stand til kommende generationer. Jeg er derfor ekstremt glad for, at jeg som ny miljøordfører for Liberal Alliance kan fortsætte kampen for miljøet.
Louise Brown:
Jeg er meget glad for også at have fået ældreordførerskabet, og jeg værdsætter at blive vist den tillid fra gruppen og gruppeledelsen. Jeg glæder mig til at påtage mig ansvaret for ældreområdet – et område jeg i forvejen har haft berøring med gennem mit ordførerskab som sundhedsordfører. Derfor giver det mening, at vi nu samler ordførerskaberne under samme person.
Ældreområdet er et område, vi i Liberal Alliance har stort fokus på. Der er en lang række udfordringer med det system, vi har bygget rundt om vores ældrepleje, som vi ønsker at ændre og forbedre, så vores ældre kan få flere muligheder omkring deres pleje og få en bedre alderdom. Vi står blandt andet overfor at skulle reformere vores sundhedssystem, og der bliver fra flere kanter lagt op til at lave flere forbindelser mellem ældreplejen og sundhedsområdet helt generelt.
Det er en opgave, jeg ser frem til at arbejde mere med – nu med endnu mere indsigt i ældreområdet og bedre mulighed for at sammentænke de to områder.
For yderligere information:
Louise Juul Christensen
Presse- og politisk rådgiver
Liberal Alliance
Tlf: 6162 4380
Alex’ håb for Danmark
Mette Frederiksen gambler med nationaløkonomien for at købe stemmer
Mette Frederiksen sætter dansk økonomi over styr ved at trække S ud af velfærdsaftalen for at genvinde tabte stemmer
I 2006 fandt et politisk flertal med Anders Fogh og Helle Thorning-Schmidt i spidsen fælles fodslag om at sikre en sund nationaløkonomi langt ud i fremtiden. Et bredt udsnit af Folketingets partier var nemlig blevet enige om at lade pensionsalderen stige i takt med levetiden, hvilket er blevet kaldt alt fra “kronjuvelen i Danmarks sunde økonomi” til en “forudsætning for at fremtidssikre det danske velfærdssamfund” .
Men en ny sæson af dansk politik er netop blevet blæst i gang af Mette Frederiksen, der har besluttet sig for at ville trække Socialdemokratiet ud af velfærdsaftalen. På et bagtæppe af den historisk upopulære SVM-regering og et socialdemokrati, der bløder vælgere i hidtil uset omfang, vil Mette Frederiksen nemlig ændre velfærdsaftalens princip om, at pensionsalderen skal følge levetiden.
Da SF for tre måneder siden præsenterede et lignende forslag, lød meldingen fra Socialdemokratiet ellers, at det var “ topmålet af uansvarlighed” , og at forslaget decideret ville “slå et hul i statskassen” .
Men nu har piben fået en anden lyd, og i dag er Mette Frederiksen selv villig til at sætte den danske økonomi over styr i et krampagtigt forsøg på at kapre tabte vælgere tilbage.
Med det her forslag efterlader statsministeren regningen for fremtidens sunde økonomi i børneværelset hos de kommende generationer. Det er et markant opgør med det, der af Mette Frederiksen selv blev beskrevet som formålet med at danne SVM-regeringen.
De ideologiske stridsøkser skulle begraves, yderfløjene skulle holdes uden for indflydelse, og de selverklærede “ansvarlige” partier skulle finde sammen på midten af dansk politik for at træffe de svære – men nødvendige – beslutninger, som kunne fremtidssikre velfærdssamfundet.
Men med det her forslag går vi et stort skridt i den diametralt modsatte retning end dét, der var regeringens eksistensberettigelse. Fra 2040 til 2070 vil forslaget forøge nettogælden med svimlende 299 mia. kr. , hvilket selvfølgelig skal betales af de af os, der er i arbejde i den periode.
Og ifølge professor i økonomi og tidligere overvismand Michael Svarer har netop velfærdsaftalen været “fuldstændig afgørende for sundhedstilstanden på de offentlige finanser” og gjort, at “vi gik fra en situation med kroniske underskud til en situation, hvor vi ligger tæt omkring en balance.”
Et opgør med velfærdsaftalen vil derfor slå revner i fundamentet under den danske økonomi. Ikke mindst i en tidsalder, hvor vi i forvejen er presset af demografiske udfordringer og en markant mangel på arbejdskraft.
Skurvognspopulisme Hvis Mette Frederiksen lykkes med at lægge velfærdsaftalen i graven, risikerer vi at få en ny normaltilstand i dansk politik præget af populistisk overbudspolitik. Vi har allerede set konturerne til dette, da Socialdemokratiet i sin tid forsøgte at vinde regeringsmagten i 2019 ved at trække raske mennesker ud af arbejdsmarkedet med Arne-pensionen.
Og da nøglerne til regeringskontorerne skulle bevares op til folketingsvalget i 2022, trak Socialdemokratiet endnu et uansvarligt forslag op af hatten, da man besluttede sig for at lefle for udvalgte vælgersegmenter af offentligt ansatte med et såkaldt lønløft. Dette seneste skud på stammen af uansvarlig økonomisk politik giver mindelser til de tendenser, vi kender fra gældsplagede, sydeuropæiske lande, hvor politikerne konstant kappes om at overbyde hinanden ved at bestikke nøje udvalgte vælgergrupper med frynsegoder.
Opgøret med velfærdsaftalen udstiller, hvorfor det ikke er trygt at overlade danskernes pensionsalder til politikere, der kan fristes til at udnytte nationaløkonomien til at købe stemmer. Men der er ingen, der siger, at det behøver at være sådan.
Vi har muligheden for at gennemføre en reform, som giver danskerne magten over deres egne pensionsordninger, som et folketingsflertal ikke vil kunne tage fra dem med et pennestrøg. I Liberal Alliance har vi eksempelvis fremsat et forslag om “Fri Pension”, hvor alle danskere i arbejde vil kunne få mulighed for at opspare 675 kr. skattefrit hver måned.
Det vil for egen regning give folk muligheden for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet fem år før pensionsalderen. Hvis vi også skal efterlade et Danmark med vækst og velstand til de kommende generationer, har vi slet og ret ikke råd til at gamble med nationaløkonomien ved at lade os besnære af kortsigtede, populistiske interesser.
Derfor bliver vi nødt til at føre en ansvarlig økonomisk politik. Præcis ligesom Mette Frederiksen selv insisterede på at gøre, da hun for halvandet år siden vendte blokpolitikken ryggen for at fremtidssikre vores velfærdssamfund.
(Indlæg bragt i Børsen d. 16/8-2024)
Familierne skal have mere frihed i deres hverdag
Hvem arbejder danskerne for?
Da statsminister Mette Frederiksen over flere omgange erklærede, at danskerne simpelthen måtte arbejde noget hårdere for at fremtidssikre velfærdsstaten og bekæmpe Putin, fordi der er »noget i vores mentalitet, vi bliver nødt til at få ændret«, var protesterne så højlydte og mange, at statsministeren blev tvunget på et noget forkølet tilbagetog.
Når reaktionerne blev så voldsomme, er det, fordi hun afslørede en grundlæggende forskel på en socialdemokratisk og liberal tilgang. I en socialdemokratisk optik er danskernes arbejdsliv og livsvalg i sidste ende noget, der skal tilpasses velfærdsstaten.
Som liberal ser jeg det stik modsat: At dit liv og din tid tilhører dig, og at velfærdsstaten skal være et middel til at understøtte dit liv. Sådan er det desværre langt fra i dag.
Danske børn har en, synes jeg, trist europarekord i tid brugt i institutioner. Det skyldes ikke mindst den skyhøje danske skat, der kræves for at finansiere selvsamme institutioner, og som gør det svært for folk at leve i kortere eller længere perioder på en enkelt indkomst.
Desuden gør en forfejlet boligpolitik i en række kommuner, ikke mindst det knaldrøde København, at det er noget nær umuligt for unge børnefamilier at få fodfæste på boligmarkedet. Der bliver bygget for lidt og forkert, og konsekvenserne er tydelige.
Familierne skal endvidere leve med tilfældige lukkedage i børneinstitutioner, der grundlæggende er ufleksible standardløsninger, et væld af overflødige beskeder fra et stressende AULA og hverdage, det er svært at få til at hænge sammen. Fordi det offentlige alt for ofte bliver en mod- i stedet for en medspiller.
Mange familier føler sig helt og aldeles tilpasse i sådan et liv, og det er jo rigtig dejligt. Men jeg mener, at der mangler frihed til dem, der godt kunne tænke sig at indrette sig anderledes.
Og ja, vi går meget op i skat i Liberal Alliance, fordi vi mener, at et lavere skattetryk er lig med frihed til ikke mindst familierne. De penge, man betaler i skat, kan man ikke bruge på at købe en ny elbil med plads til hele familien, gå ned i tid, mens børnene er små, eller at betale håndværker- og serviceregninger, hvis man nu hellere vil bruge sin fritid på kvalitetstid med familien i stedet for gør-det-selv-arbejde.
Frihed er andet og meget mere end fravær af statslig tvang: Det er også friheden til at indrette sit familieliv, som man selv ønsker det. Det mangler familier i alt for høj grad i dag.
Det glæder mig, at danskerne i stigende grad siger fra, når forskellige partier gang på gang forsøger at reducere dem til passive brikker i deres eget liv, når de bliver bedt om at arbejde mere, og når daginstitutionerne pludselig lukker midt i arbejdstiden.
(Indlæg bragt i Berlingske d. 15/8-2024)
Alex’ budskab til ungdommen │ Alex Vanopslagh │ Landsmøde 2024
Bureaukraternes statsminister│ Alex Vanopslagh │ Landsmøde 2024