Nu har selv Dan Jørgensen skiftet holdning til atomkraft

Steffen Frølund
14. november 2024

Med to tredjedeles flertal er Dan Jørgensen blevet godkendt af EU-parlamentet som unionens nye energi- og boligkommissær.

Det sker, efter at vores tidligere klimaminister har været under politisk beskydning i tre timers høring, hvor han blandt andet skulle svare på kritiske spørgsmål om sin holdning til atomkraft. For vil man godkendes som EU’s energikommissær, kommer man ikke uden om en af verdens grønneste, sikreste og mest stabile energikilder.

I lighed med anbefalingerne fra en kakofoni af uafhængige klimaforskere har EU nemlig officielt grønstemplet atomkraft som en bæredygtig energikilde, der er nødvendig for den grønne omstilling. Og netop derfor var der masser af kritiske spørgsmål til Dan Jørgensen, der indtil for ganske nylig var en arg modstander af atomkraft.

Som klimaminister i 2021 udtalte Dan Jørgensen eksempelvis, at “atomkraft er ikke bare dyrt og farligt. Det er decideret unødvendigt”. Og da EU forsøgte at anerkende atomkraft som bæredygtigt i 2019, forsøgte Dan Jørgensen som klimaminister at blokere for EU’s officielle udmelding.

Men for at kunne blive energikommissær har piben pludselig fået en anden klang. Nu lyder det, at “der ikke findes noget scenarie, hvor verden kan leve op til målsætningen om at holde temperaturstigninger under 1,5 grader uden brug af atomkraft”. Når Dan Jørgensen er nødt til at krybe til korset og skifte holdning for at kunne blive udnævnt som energikommissær, er det et symptom på et generelt paradigmeskifte i synet på atomkraft.

Mens 66 pct. af danskerne eksempelvis var imod atomkraft tilbage i 2016, var det sidste år kun 26 pct. , der var modstandere af energikilden. For nye vinde blæser over den energipolitiske slagmark, og både de uvildige eksperter såvel som menigmand har set skriften på væggen; hvis vi er seriøse omkring at ville have en grøn omstilling, kan vi ikke længere undlade at bruge en af verdens sikreste, mest stabile og grønneste energikilder. Nemlig atomkraft.

(Indlæg bragt i Børsen d. 11/11-2024)

Alliancen: Hvorfor tror Vanopslagh, at Trump vandt? Kan man være jøde på RUC? Og hvorfor gik Frederiksen…

Liberal Alliance
7. november 2024

Uskyldige vil ende i skatteklemme med ny kryptobeskatning

Carl Andersen & Steffen Frølund
4. november 2024

SVM-regeringen vil indføre lagerbeskatning af kryptovaluta. Sker det, vil det afføde endnu flere skandalesager om sagesløse danskere, der skal betale skat af penge, de aldrig har tjent

Bitcoin er ikke “rigtige” penge, og derfor er en kursgevinst på disse eller andre kryptovalutaer som udgangspunkt ikke skattepligtige. Sådan lød meldingen fra Skatterådet i 2014. Men selvom man måske kunne forledes til at tro på en officiel melding fra de danske myndigheder, er det desværre noget, man skal være forsigtig med, når det kommer til vores skatteregler. For der skulle ikke gå mere end et par år, før meldingen pludselig var en helt anden.

Nu var kursgevinster på kryptovaluta som udgangspunkt alligevel blevet skattepligtige. For som vi kender det fra skandalerne med ejendomsskatterne (hvor tilfældige borgere tvinges til at betale skat for 13 af deres naboer) eller i udbytteskatteskandalerne (hvor kriminelle kan tømme statskassen for milliardbeløb), sejler vores skattelovgivning også, når det kommer til kryptovaluta.

Et farligt skridt Vores nyudklækkede skatteminister, Rasmus Stoklund (S), har nemlig netop annonceret, at man vil gennemføre lagerbeskatning på kryptovaluta, så danskere i fremtiden skal beskattes af deres værdistigninger hvert år, uanset om de har solgt deres kryptovaluta eller ej. Hvad vil det betyde i praksis? Lad os komme med et eksempel. Forestil dig, at du i 2014 købte én bitcoin til en værdi af 1000 kr. i den tro, at en eventuel gevinst var skattefri, og denne ved udgangen af år 2026 er steget til en værdi på 100.000. Med skatteministerens nye forslag vil du nu skulle betale skat af en fortjeneste på 99.000 – også selvom du end ikke har solgt din bitcoin og altså derfor ikke har tjent pengene endnu.

Forslaget vil gå ud over op til hundredtusindvis af danskere, der i god tro har investeret i henhold til gældende lovgivning, som imidlertid pludselig viser sig at blive ændret med tilbagevirkende kraft. Og Danmark vil i så fald blive det første land i verden, der gennemfører lagerbeskatning på kryptovaluta. Det er et farligt skridt i den forkerte retning. Bedst for hvem? Der er allerede i forvejen masser af problemer med vores eksisterende skatteregler for kryptovaluta, som regeringen burde få ryddet op i, før de laver flere tossede regler, som bare vil gøre ondt værre.

I dag er krypto nemlig realisationsbeskattet efter reglerne om spekulation, så man kun skal betale skat af en kursgevinst, hvis den pågældende valuta faktisk er blevet solgt. Det er fornuftigt, da det minder om den lovgivning, som vi kender fra aktier eller konventionelle valutaer.

Problemet er blot, at den nuværende realisationsbeskatning for krypto også er asymmetrisk beskattet, så beskatningen af gevinster er væsentligt højere end fradraget ved tab. Gevinster for handel med kryptovaluta bliver nemlig beskattet med op til 53 pct., mens man kun kan få fradrag for 26 pct. af sine tabte penge. Derfor kan man ende i nogle vanvittige scenarier, hvor man modtager skatteregninger, selvom man har tabt penge på sine investeringer. Denne tossede asymmetri førte i 2022 til, at folkeskolelæreren Rune Christiansen fik en skattegæld på 2,8 mio. kr. for handel med kryptoaktiver, som han aldrig har tjent penge på.

Hvis regeringen ender med at stemme sit forslag igennem, kommer vi til at se mange flere skrækhistorier som denne, hvilket vil gå ud over de 300.000 danskere, svarende til 7 pct. af den voksne befolkning, der i dag ejer krypto. Og selv hvis Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne er bedøvende ligeglade med, at så mange danskere vil blive klemt af deres nye regler, vil den fremtidige lagerbeskatning også være et problem af praktiske årsager.

For som påpeget af skatteeksperter vil et fremtidigt system med lagerbeskatning nemlig forudsætte, at man har automatiske tredjepartsindberetninger, hvis både borgerne og staten skal kunne henholdsvis betale og opkræve det rette beløb til skat. Men problemet er blot, at myndighederne ikke har lavet regler om tredjepartsindberetninger for de private wallets, hvor kryptovaluta typisk bliver opbevaret.

I modsætning til hvis man handler med værdipapirer gennem en bank, som løbende sørger for at indberette relevant information til myndighederne, vil lovlydige borgere altså skulle betale lagerbeskatning af et aktiv, hvis værdi de selv er ansvarlige for at angive. Det lyder skørt, men på området for beskatning af kryptovaluta er dét standarden. For fællesnævneren i de sidste ti års skandaler om kryptobeskatning er, at de ansvarlige politikere synes at gå mere op i at tjene systemets bekvemmelighed end at gøre det, der vil være bedst for danskerne.

Det er regeringens nye forslag endnu et eksempel på. Men sådan behøver det selvfølgelige ikke at være. Det er trods alt skattesystemet, der er sat i verden for at tjene danskerne – og ikke omvendt. Måske regeringen ville gøre ret i at skrive sig det princip bag øret, før 300.000 danskere risikerer at komme i klemme af deres ny lov om lagerbeskatning på krypto? “C Man kan ende i nogle vanvittige scenarier, hvor man modtager skatteregninger, selvom man har tabt penge”.

Den nuværende beskatning af krypto er asymmetrisk, så gevinster beskattes højere end fradraget ved tab.

(Indlæg bragt i Børsen d. 4. november 2024)

Den offentlige administration løber løbsk

Sólbjørg Jakobsen & Pernille Vermund
1. november 2024

SVM-regeringen, Socialdemokratiet og i særdeleshed statsminister Mette Frederiksen har gang på gang bebudet, at de agter at råde bod på det evigt voksende bureaukrati i det offentlige.

Uge efter uge kan enhver med øjne eller ører imidlertid konstatere, at der udelukkende er tale om tomme løfter og valgkampsfloskler, for udviklingen i den offentlige administration går kun én vej – og resultatet er større administrationsudgifter, flere regler og mere bureaukrati.

Senest satte den offentlige sektor rekord ved at runde 100.000 administrativt ansatte for første gang nogensinde i danmarkshistorien. En rekord, som kom i hus efter en kolossal stigning på 14.000 siden 2019, hvor Mette Frederiksen overtog nøglerne til Statsministeriet. I selvsamme periode er særligt udviklingen i den statslige administration løbet fuldstændigt løbsk. For eksempel er at antallet af statslige ledere og administratorer steget med 1.200 fuldtidsbeskæftigede alene i løbet af 2024.

Det er ren og skær vanvittige stigninger, som er med til at sande den offentlige sektor yderligere til i bureaukrati, administration og papirnusseri. Samtidig er det svært at argumentere for, at servicen i den offentlige sektor er blevet tilsvarende bedre, i takt med at væksten i den offentlige administration er stukket mere og mere af.

Når regeringen en sjælden gang imellem rent faktisk forsøger at modarbejde vokseværket i den offentlige administration, kan selv den skarpeste spindoktor næppe overbevise danskerne om, at indsatsen udgør et helhjertet opgør med bureaukratiet. Det seneste eksempel er finansminister Nicolai Wammens (S) plan for at skære 1.000 administrative årsværk i staten, hvis ambition jo i realiteten blot er at fjerne en dråbe fra det hav, Socialdemokratiet selv har været hovedarkitekt i at skabe.

Og når vi i den borgerlige opposition går til finanslovsforhandlingerne med en række forslag, der har til formål at hæve ambitionsniveauet ved at tilbagerulle antallet af statsligt ansatte og særlige rådgivere til niveauet, fra før SVM-regeringen blev dannet, bliver vores initiativ ikke ligefrem hilst velkommen af finansministeren.

Derfor bør der ikke herske nogen tvivl om, at jobfesten i den offentlige administration aldrig kommer til at ende under Mette Frederiksen. For Danmark er blevet et gennembureaukratiseret samfund, og man kan hverken finde viljen eller værktøjerne til at komme problemerne til livs i SVM-regeringens mødelokaler.

I Liberal Alliance har vi længe advokeret for, at tiden er inde til, at vi politikere binder os til masten i form af en bindende bureaukratilov. På den måde forpligter vi os til at modarbejde papirbjergene og regeltyranniet, så bureaukratiet ikke fortsætter med at vokse uhæmmet, men i stedet rulles tilbage til et tåleligt niveau.

Vi ønsker blandt andet at indføre et grundlæggende princip om, at der skal sløjfes to regler, hver gang der indføres én ny, at der sløjfes mere end 15.000 administrativt ansatte i staten inden 2030, og at mængden af ord i lovgivningen skæres med ca. 3 mio. ord.

Afbureaukratisering må nemlig ikke længere blot være et valgslogan, for danskerne fortjener ganske enkelt bedre. Danskerne fortjener en frisk start, hvor der rent faktisk tages ordentligt fat om problemets rødder – én gang for alle.

“Derfor bør der ikke herske nogen tvivl om, at jobfesten i den offentlige administration aldrig kommer til at ende under Mette Frederiksen.”

(Indlæg bragt i Avisen Danmark d. 3. november 2024)

Ung, fynsk byrådsprofil melder sig ind i Liberal Alliance

Liberal Alliance
28. oktober 2024

Malte Jäger, som tidligere har været byrådsmedlem for Nye Borgerlige i Kerteminde Kommune, er nu medlem af Liberal Alliance.

Liberal Alliance har i dag fornøjelsen af at kunne byde endnu et nyt byrådsmedlem velkommen i partiet i form af 22-årige Malte Jäger.

Liberal Alliance repræsenterer essensen af borgerlighed og liberalisme med sit store fokus på individuel frihed, personligt ansvar og afbureaukratisering af den offentlige administration. Derfor er Liberal Alliance det helt rette parti for mig, og jeg ser enormt meget frem til samarbejdet med alle i partiet – lokalt såvel som nationalt.

Lyder det fra Malte Jäger i forbindelse med skiftet.

Malte har været medlem af byrådet i Kerteminde Kommune siden kommunalvalget i november 2021, hvor han er medlem af hhv. Økonomiudvalget og Kultur- og Frihedsudvalget. Malte læser til dagligt en kandidatgrad i International Security & Law på Syddansk Universitet.

Storkredsformand for Liberal Alliance i Fyns Storkreds, Camilla Silfverberg, glæder sig over, at Liberal Alliance nu får fordoblet sin tilstedeværelse i Kertemindes Byråd:

Jeg er glad for at kunne byde Malte Jäger velkommen i Liberal Alliance. Malte er en ambitiøs og dygtig politiker, som brænder for den liberale værdikamp, og jeg ser meget frem til at arbejde sammen med Malte og følge hans arbejde med at trække Kerteminde Kommune i en mere borgerlig-liberal retning sammen med Bettina Eriksen.

Tilsvarende ser Liberal Alliances nuværende byrådsmedlem i Kerteminde Kommune, Bettina Eriksen, frem til at få Malte med på holdet:

Malte og jeg har haft et rigtig godt samarbejde i byrådet, mens vi har repræsenteret forskellige partier. Nu ser jeg meget frem til at fortsætte og videreudvikle samarbejdet som partifæller.

For kontakt og interview:
Malte Jäger (4231 8293)
Nicholas Prüsse Levinsen, Presserådgiver for Liberal Alliance (6162 5901)

I Danmark ser vi os selv som verdensmestre i alt, men vi er dumpet i vores handicapindsats

Katrine Daugaard
28. oktober 2024

I Danmark har vi en fortælling om, at vi er et lysende foregangsland med et finmasket socialt sikkerhedsnet, når det gælder velfærd og omsorg for vores mest sårbare borgere. Hvis der havde været et mesterskab i velfærd, havde mange nok vurderet os selv til klare favoritter til toppen af ligaen.

Men når man kradser lidt i overfladen, er det langt fra virkeligheden i den danske velfærdsstat. I hvert fald ikke når det gælder kvaliteten af den støtte, vi leverer til de mange af os, der lever med et handicap.

Vi hører om alt for mange tilfælde, hvor den rette hjælp ikke gives fra start, hvilket bliver dyrt for både samfundsøkonomien og for borgerens trivsel. Eksempelvis Jakob, der for nogle år siden var ude for en ulykke i trafikken og fik en hjerneskade (i Politiken, 9. januar 2021, red.). Her sagde kommunen nej til, at han kunne få det nødvendige specialiserede tilbud uden for kommunen til at genvinde det tabte. Det gør, at han idag fortsat har mén efter bilulykken og har brug for varig støtte.

VI VED OGSÅ, at alt for mange mennesker med handicap bliver fanget i bureaukrati og træge systemer og har svært ved at få bevilget den kørestol, rollator, badebænk eller kateter, som de har brug for.

For eksempel 15-årige Kristian (DR.dk, den 24. februar 2020, red.), der voksede ud af sin kørestol og fik beskeden om 40 ugers sagsbehandlingstid på at få en ny. Først da et medie gik ind i sagen, kom der skub i sagsbehandlingen. Og vi kunne desværre blive ved.

FN har for nylig rejst en skarp kritik af Danmark, fordi vi er for dårlige til at give mennesker med handicap de samme muligheder som alle. I den nye rapport peger FN”s Handicapkomité på hele 41 områder, hvor der er brug for at ske markante forbedringer for mennesker med handicap.

FN udtaler, at det generelt går den forkerte vej for mennesker med handicap iDanmark. Vi er desværre ikke overrasket over, at regeringen får hård kritik. Ligesom FN ser vi nemlig en række steder, hvor det går den forkerte vej for mennesker med handicap og med at leve op til konventionen.

LAD OS GIVE nogle eksempler på, hvad Danmark får kritik for. Det går den gale vej inden for psykiatrien. Brug af tvang er steget med 22 procent på 10 år. Næsten 20.000 gange blev bæltefiksering, fastholdelse og akut beroligende medicin brugt med tvang i2022. Tallene viser, at flere og flere børn og unge bliver udsat for tvang.

De sidste 10 år har man fra politisk side ønsket at inkludere flere børn med handicap iden almene undervisning. Det er langt fra lykkedes på en god måde. For eksempel har man i mange kommuner forsøgt at inkludere børn med eksempelvis autisme, adhd, cerebral parese eller synshandicap uden at klæde personalet ordentligt på til opgaven. Det har betydet, at langt flere børn er endt i ufrivilligt skolefravær og flyttet til et specialtilbud og væk fra deres lokale skole.

FN retter også en kritik af postnummerlotteriet.

Danmark er et lille land, men der er stor forskel fra kommune til kommune på den støtte, du kan få. Den samme lov gælder for kommunerne. Men det betyder noget, om du bor i Nyborg eller på Norddjurs.

DET KALDER PÅ dyb national selvransagelse. Vi kan ikke være tilfredse med at leve inaiv forherligelse af den danske velfærdsstat, hvis den ikke skaber gode vilkår for dem, der får brug for samfundets støtte.

Vi har brug for en socialpolitik, der sætter borgeren først og bygger på tillid frem for kontrol. Og lad så begynde at give mennesker med handicap de samme muligheder som alle andre og behandle dem som ligeværdige borgere.

Vi ved også, at alt for mange mennesker med handicap bliver fanget i bureaukrati og træge systemer og har svært ved at få bevilget den kørestol, rollator, badebænk eller kateter, som de har brug for.

(Indlæg bragt i Avisen Danmark d. 28/10-2024)