AI kan redde kræftpatienters liv, så hvorfor tøver regionerne egentlig?

AI er stadig i sin spæde start, men potentialet i denne teknologi er enorm. Som samfund har vi endnu ikke åbnet vores øjne helt for de muligheder, det giver os, og hvordan vi kan bruge denne nye teknologi til at sikre bedre behandling af patienterne.

Jeg har i mit arbejde som sundhedsordfører for Liberal Alliance den seneste tid set nærmere på de AI-løsninger, der allerede eksisterer på sundhedsområdet, og jeg bliver utrolig optimistisk for vores sundhedssystem, når jeg ser, hvad denne nye teknologi giver af muligheder til læger og patienter.

Det er dog en kortvarig glæde, når man samtidig oplever, hvordan det offentlige system spænder ben for disse teknologier, som ellers ville kunne spare selvsamme system mandetimer og ventetid for patienterne. AI-software i forbindelse med mammografiscreeninger er bare et af mange eksempler.

Kæmpe potentiale

Alle kvinder i alderen 50-69 år inviteres hvert andet år til mammografi, som scanner brystet for kræftknuder. Derudover er der kvinderne i andre aldersgrupper, som får en mammografi, fordi de har symptomer på brystkræft. Det er mange, mange tusinde mammografier om året. Når scanningen er lavet, aflæser to speciallæger røntgenbilledet for kræftknuder.

AI-software kan spare 40 pct. af arbejdsbyrden for de speciallæger, som normalt aflæser mammografierne, fordi man kan erstatte den ene af de to læger med AI-softwaren. Samtidig bliver aflæsningerne færdiggjort hurtigere, hvis den laves af en speciallæge og AI-softwaren, end hvis den var lavet af to speciallæger uden hjælp fra AI.

Og vigtigst af alt er dette muligt uden at slække på sikkerheden – tværtimod. AI-softwaren finder 20 pct. flere knuder, fordi den kan aflæse kræftknuder, der er så små, at de kan blive overset af menneskelige læger – uanset hvor dygtige de er.

Ved hjælp af AI-teknologi kan vi altså undgå, at kvinder bliver sendt hjem fra hospitalet med oversete kræftknuder, som det statistisk set sker i dag. Som en ekstra fordel sparer mange AI-løsninger generelt personalet for bureaukratiske opgaver, da teknologien selv kan opdatere patientjournaler og frigiver derved yderligere hænder og tid.

Region Nordjylland og Region Hovedstaden har taget teknologien til sig, men det gælder desværre ikke for alle landets regioner, selvom det ville spare systemet for store mængder tid og penge, samtidig med at det ville betyde hurtigere og mere effektiv behandling af patienterne.

Det er ikke alene på brystkræftområdet, men i kræftbehandling generelt, at der er liv, tid og penge at spare med brug af AI. I forbindelse med strålebehandling af kræftpatienter findes der i dag flere AI-løsninger, der automatisk kan afmærke de såkaldte risikoorganer, der ligger rundt om den tumor, man forsøger at ramme, for at sikre minimal skade på raske organer og væv rundt om tumoren.

Ved at bruge AI-software til denne opgave kan systemet spare op imod 90 pct. af den tid, det tager en højtspecialiseret onkolog op til to timer at afmærke. Afmærkning af risikoorganer med AI giver større ensartethed i resultatet – også når man som patient behandles på en afdeling uden landets førende specialister. Det er endnu ikke noget, vi bruger herhjemme, men teknologien er nationalt indkøbt til hele Finland, i Norge er udbuddet i gang og en ud af fire af alle patienter i Frankrig, som modtager strålebehandling, får en sådan afmærkning af deres risikoorganer ved hjælp af AI.

Årsagen til, at AI-løsninger i behandling ikke bliver brugt i højere grad herhjemme, er ikke, at det kræver en stor og omkostningstung udskiftning af al teknologi at implementere softwaren. For eksempel kan AI-softwaren til brystkræftscreeninger inden for få timer være i brug.

Problemet er, at regionerne ofte opererer efter tankegangen not invented here – ikke opfundet her. Det vil sige, at regionerne ikke vil bruge teknologi og løsninger, som ikke er udviklet inden for regionens egne grænser og insisterer i mange tilfælde på at udvikle deres egen version af teknologien og udføre deres egne test og målinger på trods af, at det allerede eksisterer og anvendes regelmæssigt i andre regioner eller nabolande, som kan fremvise gode erfaringer og omfattende statistik og data om teknologiernes effekt.

Ulogisk og forargende

Vi skal selvfølgelig ikke ukritisk tage AI-løsninger i brug på alle områder i sundhedsvæsnet, hvis ikke det tjener det formål at forbedre behandlingen og udnyttede systemets ressourcer mere effektivt. Men det giver mening at gøre det på områder som brystkræftscreening, hvor det er bevist at have store sundhedsmæssige og økonomiske fordele.

Regionernes modvillighed til at bruge denne AI-teknologi på trods af, at vi kender dets mange fordele, er ikke blot ulogisk, men decideret forargende. Dette er endnu et eksempel på, at systemet har systemet for øje og ikke patienten, og det koster både samfundet og den enkelte brystkræftpatient dyrt.

(Indlæg bragt i Børsen d. 9. december 2023).