ATP-udspil 2025

ATP's monopol skal brydes

Scroll for mere

ATP’s monopol skal brydes –
danskerne skal have frit valg

Liberal Alliance foreslår at bryde ATP’s monopol. Monopolet har medført en udpræget grad af prestigeprojekter, pseudoarbejde og mangel på professionalisme i investeringerne af danskernes penge.

Alle skal have muligheden for frit at vælge pensionsinstitut for de penge, som nu bliver bundet i ATP, og for nuværende kunder i ATP skal det være muligt at flytte eksisterende midler til andre pensionsinstitutter. Det vil skabe en sundere konkurrence på markedet og frit valg af pensionsinstitut til danskerne.

Alle arbejdende danskere vil fortsat modtage pensionsbidrag fra deres arbejdsgiver og skulle betale til egen pension.

Tilsvarende vil modtagere af overførselsindkomster i den arbejdsdygtige alder skulle betale en del af deres ydelse og få dækket et bidrag fra det offentlige.

På den måde sikres det, at alle danskere fortsat sparer op til en del af egen pension, men ATP’s nuværende monopol bliver nedbrudt, og pensionsmarkedet bliver fuldt konkurrenceudsat.

Hvad er problemet?

Eftersom ATP’s 5,6 mio. kunder er tvunget til at være medlem af ordningen, er der ingen direkte respons fra dem på selskabets
dispositioner og investeringsstrategi.

Dette fravær af konkurrence skaber en usund incitamentsstruktur, da borgerne ikke har muligheden for at stemme med fødderne ved at fravælge ordningen og tilvælge andre udbydere til at forvalte deres pension.

Med en obligatorisk pensionsopsparing gennem ATP formår ATP ikke at imødekomme den enkelte danskers individuelle behov, risikoprofil, tidshorisont og præferencer i almindelighed – og dermed muligheden for en pensionsopsparing, der passer til deres personlige behov.

ATP's monopol skal brydes

Danskerne skal have mere frit valg